Kortfattet Maskinlære

135 CF — R, og Radien af Tridsen EG lig Rj samt Excentrici- teten CD = a, saa bliver ifølge ovenstaaende Forklaring Appa- ratets Kraftvinding: Q __ 9 P a r; Kapitel IV . Pumper og Sprøiter. 4 46. Pumper ere i videste Forstand de Maskiner, hvor- ved Vand eller en anden Vædske kan hæves eller bevæges. Er Hensigten med en saadan Maskine blot at hæve Vand gjen- nem en ringe Hvide — saasom t. Ex. ved Engvandingsmaskiner, hvor Hovedsagen er Vandets frie Udbredelse over et stort Flade- rum —, saa anvender man undertiden egne Maskiner, der imid- lertid ikke specielt fører Navn af Pumper, og som t. Ex. kunne være Vandhjul, der sættes i Omdrejning af et rindende Under- vand og paa Omkredsen ere forsynede med Kar, der fyldes af Undervandet og tommes, naar de ere komne længere op, fanit flere andre. De Vandhcevningsmaskiner, der brnges eller idetmindste kunne bruges til Hævning af Vand gjennem hvilkensomhelst Hoide, og om hvilke der i det folgende fornemmelig er Tale, ere væsentlig Cylinderpumper og roterende Pumper. De forstes Hoveddele ere: 1. Pmnpecylinderen eller Stsvlen. 2. Det i Cylinderen bevægelige Stempel. 3. Ventilerne, der afvexlende aabne og lnkke Forbindelsen mel- lem Cylinderen, og 4. Pumperorene, as hvilke det, der forer Vandet til Cylinde- ren, kaldes Sugersret, og det andet, der fører Vandet fra Cylinderen, kaldes Stigeroret. Cylinderpumperne ere igjen enten Suge- eller Trykpumper. SngepUmperne have Ventiler i Stemplet, og Stigersret, der er