Kortfattet Maskinlære

144 som en kort afkortet Kegle. En Fig. 122. lilernes Bevægelse begrændses af Knaste KK paa den gaffelformede nedre Ende af Stempelstangen. Naar Ven- tilerne ere helt oppe, bsr de idetmindste frembyde ligesaa stor Gjen- nemgang for Vandet som Aabningerne i Stemplet selv. Den koniste Ventil har sit Navn deraf, at den er formet t er vist ved Fig. 122. AB er den egentlige Ventil, hvis ydre krumme Flade er glat afdreiet og indsleben med Ventilsædet CD. Ventilen med sit Scede gjsres stedse af Mes- sing Er derfor Roret eller Ventilhuset af Stobejern, saa danner altid Sædet et særskilt stobt Stykke, der er presset fast i en i Ror- godset uddreiet Fordyb- ning. Paa Over- og Underkant af Ventilen er anbragt Styrepinde E og F, der be- væge sig i de faste Bos m og n, af hvilke det sidste ved tynde radiale Ribber er fæstet til Ventilsædet, saaledes at det Hele oven- fra nærmest faar Udseende af et Slags Rist. Længden af Keg- lens skraa Side gjores V*" til Vs", og Vinkelen «er i Almindelighed 30°. Det samlede Areal af Aabningerne mellem Ribberne bor være omtrent lig Rorets Tværsnit, og Ventilen selv maa kunne bevæge sig saa meget opad, at denne paa Siderne frembyder et ligesaa stort Areal for Vandets Gjennemgang. Bevægelsen opad begrcendses af den paa den ovre Pinde fastsiddende Skive p Ved Kugleventilen er den foran beskrevne koniske Ventil erstattet af en meget noiagtig forfærdiget Kugle, og Ventil- sædet selv bor ogsaa saavidt muligt danne en Knglezone. Den fuldkomne Kugleform er imidlertid saa vanskelig at fremstille, at man ialfald ved ftørre Ventiler neppe kan gjore Regning