Kortfattet Maskinlære
Forfatter: H. Schnitler
År: 1875
Forlag: Alb. Cammermeyer
Sted: Christiania
Sider: 211
UDK: 621 (022), 621 (024)
H. Schnitler,
Lærer ved Hortens tekniske Skole.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
176
E = (c Sin. a — v Cos. p) v Cos. [3,
hvor g = 31,s' er Tyngdens Acceleration, og a er Vinkelen
mellem Skovlen og Straalens Retningslinie. Denne Effekt
bliver et Maximum for | c — v Cos. 0, d. e. v =
årnemtig:
e2
E = |62Q^ - |62Qh,
men denne Værdi, der er det halve af Naturkraften, bliver i
Virkeligheden heller ikke naaet, og Forsog have godtgjort, at
man i Almindelighed for Stvdet kan sætte:
E = | 62 Qh.
Skäl Vandet virke ved Tryk og Stsd i Forening, saa
gjsr man Skovlerne frumme, saaledes at deres Heldingsvinket
med Horizontalen er mindre nedentil end oventil. Det af
Vandtrykket alene overforte Arbeide er da:
/ w2 \
E - 62Q(h1-™),
hvor hj betegner Skovlens vertikale Hvide og w den Hastig-
hed, hvormed Vandet forlader Skovlen, hvilken kan sættes:
w = ]Av2 + c22 —2c2v Cos. 8,
naar o betegner Skovlvinkelen nedentil. Er hx liden, saa kan
man Uden videre Feil heri jætte:
c22=|/ = V2gh1c24-v2—2cv Cos.^.
De hydrauliske Maskiner knnne inddeles i to Hovedklasser,
nemlig Vandhjul, ved hvilke en Hjulaxel sættes i Omdrej-
ning af Vandkraften, og Vandssilem askin er, der bestaa
af en Cylinder med et bevægeligt Stempel, som ved Vandets
Tryk sættes i frem- og tilbagegaaende Bevægelse.
Vandhjulene igjen kunne være vertikale eller horizontale,
eftersom Hjulaxelen er horizontal eller vertikal. De sidste kal-
der man sædvanlig Turbiner, og paa de fleste af disse virker
Vandet fornemmelig ved Reaktion; de fsrste benævnes ogsaa
ofte specielt Vandhjul, og paa disse virker Vandet som oftest
ved Stsd og Tryk i Forening.