Kortfattet Maskinlære

Beröringspunkt A, saa blive A A OMA og ligedannede, Ht: R = OM: PN og altsaa Omsætningsforholdet det samme for begge Beroringer. Ved Hjælp af Foranstaaende kan man nu finde Formen af Tænderne paa det ene Hjul, naar den er givet paa det andet Er nemlig AA^Ag . . v Fig. 31, den givne Tandkurve, is . den fogte, OP Cen- trallinien, CMD og EMF de to Dele- cirkler, saa kan man paa den givite Kurve fælde Perpendiknlceren MA og lade A være den sogte Kurves Be- gyndelsespunkt. Afsætter man videre fra Punkt M de ligestore Buer MNX =• MMV N1N2=M1M2 osv., og fra Punk- terne Nlz N2, N3 osv. fælder paa den givne Kurve Perpendikulcererne N2A2 . . . saa faar man de til At, A2, A3 . . . svarende Punkter Bp B2, Bs . . . . i den sogte Kurve, naar man gjor = MjBj og < ON^ — Suplement af < PMjBj, N2A2 = MsB2 og <ON2A2 = Suple- ment af < PM2B2 osv. I Almindelighed pleier man blot med Radierne NjAp N2A2, N3A3... fra Punkterne M2, M3... at beskrive Cirkelbller. Den Kurve, der berører alle disse Cirkelbuer, er den sogte Tandkurve. To hinanden bersrende Tænders Tryklinie (fcelles Normal) gaar ogsaa stedse gjennem Delecirklernes Beröringspunkt, altsaa jevn Foring opnaaes i folgende Tilfælde: I. Tænderne ere paa begge Hjul indenfor Delecirkelen be- grcendsede af rette og radiale Linier. Den Epicykloidebue ABC, Fig. 32, n. S., der beskrives af Punkt A i Cirkelen med Dia- meter = Delecirkelens Radius, idet den ruller paa det andet Hjuls Delecirkel, angiver da Formen af Tænderne paa Hju- let HK udenfor Delecirkelen. Paa samme Maade er Cykloide- bnen AD beskrevet af Punkt A i Cirkel med Diameter AM = Delecirkelradien, idet den ruller udenvaa Cirkel OAP, Begrcends-