Kortfattet Maskinlære

49 frembringes ved Skrue og Hjul. Naar en Skrue anvendes paa denne Maade, kalder man den en Skrue uden Ende, og den dreier sig da om to Tappe A og B, Fig. 51, i faste Lagere. Hjulet CD, der skal meddeles Fig. 51. Bevægelse, er forsynet med Tcen- der, der med en Linie parallel m med Hjulets Omdreiningsaxe ULl B danner en Vinkel lig Skruens pil R Stigningsvinkel. Teendernes og </) Gjængernes Sektion pleier, naar \ I \ Skruen er af nogen Storrelse, c p-4 at have Cykloidetandens Form, 'Vy1 med rette Äinier indenfor Dele- cirklerne. Er Skruen derimod mindre, og den blot har at for- plante en liden Kraft, da er gjerne Gjængens Tværsnit tri- angulært. Ved enhver Omdrejning af Skruen vil et Punkt paa Hjulets Delecirkel bevæge sig gjennem en Vei lig Hjulets Deling. Skruens Stigning gjores altsaa lig Hjulets Deling. Hvor det gjcelder at spare paa Kraften, er imidlertid ikke Skruen uden Ende hensigtsmæssig, da nemlig Arbeidet af Frik- tionen paa Gjcengefladerne stedse vil udgjore en meget betydelig Del af Kraftens hele Arbeide. Især ved forskjellige kunstige Forbindelser af Tandhjul kan man frembringe mange Bevægelser, der kunne være mere eller mindre forskjellige fra den til Disposition staaende oprindelige Bevægelse. De foran beskrevne Apparater ere imidlertid de simpleste og hyppigst anvendte. § 15. Regulatorer og Bremser. En Regulator er den Del af en Maskine, der er bestemt til at ophæve Virkningen af tilfældige Uregelmæssigheder hos Maskinens Last eller Kraft, saaledes at dens Gang bliver muligst jevn. Svinghjulet, der foran er beskrevet, er nærmest beregnet paa de regelmæssige Svankninger hos Kraft eller Last under en Omdrejning. Regulatorerne virke paa den Maade, at de gjore det ar- bejdende Legemes eller Motorens Virkning paa Maskinen af- hængig af Maskinens egen Hastighed, enten saaledes at de be- virke en ftørre eller mindre Tilstrømning til Maskinen af det Sch nitlers Maskinlcrre. . 4