Kortfattet Maskinlære

79 Kapitel III. .Maskiner tit Hævning af Vægter. Spi(, Rraner, Taktier. § 26. Animalske Motorer anvendes mest til Bevægelse af disse Maskiner. Storrelsen af det af Mennesker og Dyr leverede Arbeide afhænger forst og fremst af Individets Kon- stitution, Alder og Næring. Desuden afhænger det ogsaa af Kraften P, Hastigheden c og af Arbejdstiden og bliver storst ved en midlere Værdi af P, c og daglig Arbejdstid t. Jo ftørre Kraft en Skabning udover, desto mindre bliver Hastig- heden og omvendt; ja der gives endogsaa en Maximumskraft, ved hvilken Hastigheden og altsaa ogsaa Arbeidet er Nul, i hvilken Henseende de animalske Motorer væsentlig adskille sig fra alle ovrige. Ligeledes har Erfaring vist, at det ikke er for- delagtigt at lade en animalsk Motor virke med konstant Kraft og Hastighed uafbrudt, men at den bliver bedst benyttet, naar Arbeidet sker med Pauser. Er Ko den stsrste Kraft, som en levende Skabning kan udove uden Hastighed, og c(l den storste Hastighed uden Kraft- ytring, faa er den til en anden Hastighed v svarende Kraft: p=V - 9 k»' og det udforte mekaniske Arbeide pr. Sekund: _ f vi ( v | Pv = 1 — — vKn = 2 — - vK 1 x Cø I T 0 I c I ’J naar c — } c0 ocj K = | Ko betegne den midlere Hastighed og Kraft. Betegner videre t den midlere Arbejdstid, saa er Maximalarbeidet pr. Dag: E = Kct Antager man, at Arbejdstiden har samme Indflydelse paa det daglige Arbeidskvantum som Hastigheden, saa bliver Krast og Arbeide: - l V1 tJ P - p - - t] K og E = Pvtp hvilken sidste Storrelse stedse bliver mindre end Kct. Jfolge Gerstner gjelder folgende Sammenstilling af midlere Kraft, Ha- stighed og dagligt Arbeide for Menneske, Hest og Oxe.