Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid
Forfatter: C. Christiansen
År: 1905
Forlag: Trykt i universitetsbogtrykkeriet (J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 50
DOI: 10.48563/dtu-0000126
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
hold, hvorunder de leve, svare derfor til Livsbetingelserne,
paa en saadan Maade at kun ydre Paavirkninger eller nye
materielle eller intellektuelle Kræfter kunne forandre dem.
Imellem de civiliserede Folkeslag er der igen enkelte,
som indtage en dominerende Stilling, man kunde kalde
dem Industrilandene, fornemmelig England, Frankrig, Tysk-
land og de forenede Stater. Medens det økonomiske Liv
hos dem har taget et uhyre Opsving og udviklet sig under
nye Former, er det væsentlig stillestaaende eller følger kun
langsomt med hos de andre Nationer. Ogsaa vort Land
har mærket noget til det, som i stor Stil finder Sted om-
kring os. For hundrede Aar siden fandtes saa at sige al
Formue paa Landet, den bestod i Jordejendom, livad Jorden
frembragte blev for den største Del forbrugt paa Stedet,
kun saa meget kom i Handelen, som krævedes for at betale
de, i Forhold til Nutidens, forsvindende smaa Skatter og
Afgifter. Det Arbejde, Landmanden og hans Folk ikke selv
udførte, blev gjort af Folk i Sognet, af Smeden, Skræderen,
Skomageren, selv kom han sjælden udenfor Sognets Grænser.
Selv om Livet for den enkelte kunde være taaleligt, var
Landet som Helhed fattigt, dets Modstandskraft ringe, dets
Skæbne sørgelig.
Nu er Stillingen i mange Henseender forandret. Det
langt større Udbytte af Naturprodukter, Gaarden nu giver,
behandles ikke mere i Hjemmet, men omsættes i Penge.
Bearbejdelsen af dem foregaar i Fabrikker, hvorfra en Del
af dem vende tilbage til Landbrugeren, en anden Del be-
nyttes af den til Fabrikkerne knyttede Befolkning, Resten
gaar til Udlandet. Idet Landmanden nu har større Ind-
tægter og derfor ogsaa kan gøre Laan i Gaarden, kan han
sørge ligeligt for sine Børn. Et af dem faar Gaarden, tidt
rigtignok med stor Gæld, de andre kunne gøre deres Formue
frugtbringende paa anden Maade, mange af dem drage til
Byerne, hvor Industrien, og alt hvad der følger med den,
giver dem Virksomhed. Og en stor Del af den fattigere
Landbefolkning, som de nye Driftsformer har gjort arbejdsløs,
gaar samme Vej.