Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid
Forfatter: C. Christiansen
År: 1905
Forlag: Trykt i universitetsbogtrykkeriet (J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 50
DOI: 10.48563/dtu-0000126
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
gjort de Lande rige og mægtige, som have taget den i
Tjeneste, har den ogsaa sat dem i Stand til at gjøre meget
for Videnskabelighed i det hele, og ikke mindst for Natur-
videnskaberne. Men Dampmaskinen selv stiller os overfor
videnskabelige Opgaver af aller største Betydning. Mærkelig
nok har England, som mer end alle andre Lande har draget
Fordel af den, gjort meget lidt i den Henseende; Frankrig
og Tyskland langt mere. Det var Ønsket om at lære Damp-
maskinens Virkemaade nøjere at kende, der fremkaldte det
slørste videnskabelige Arbejde, der hidtil er gjort, nemlig
Regnaults gennem el langt Liv fortsatte og af den franske
Stat rigelig støttede Undersøgelser. Og hvad Regnault der-
ved gennemførte for Varmelærens Vedkommende fik en
gennemgribende Indflydelse paa Naturvidenskabernes videre
Udvikling ved de høje Fordringer, han lærte Naturforskerne
at stille til Enhedernes Definition og Maalingernes Nøjagtig-
hed. For ogsaa for Fremtiden og for hele den videnskabe-
ligt interesserede Verden at opnaa noget lignende, dannedes
det internationale Bureau for Maal og Vægt, som under
Ledelse af Broch og Bénoit har tilvejebragt saa nøjagtigt
definerede Gengivelser for de fundamentale Enheder, som
Videnskabens nuværende Udvikling overhovedet gjør det
muligt at fremstille.
Men fra et andet Synspunkt set har dens Indvirkning
maaske været endnu større. Den bragte Saadi Garnol til
at søge efter Aarsagen til Varmens bevægende Kraft, og
han troede at finde den i Varmens Overgang fra et varmere
til et koldere Legeme. Derved fik han Øjet opladt for de
Kredsprocesser, som Dampene undergaa, og lagde derved
Grunden til en ny og mærkelig frugtbar Betragtning af
Varmelæren. Ved at forbinde disse Tanker med Læren
om Varmeækvivalentet danner Clausius, støttende sig til
Joules og Hirns Arbejder, Forestillingen om Entropien, der
paa en saa forunderlig Maade knytter de forskelligste Pro-
cesser i Naturen sammen og giver os en Ledetraad ved
Løsningen af mange Opgaver, samtidig med at den om-
fatter hele Universet og giver os en Antydning om dettes