Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid

Forfatter: C. Christiansen

År: 1905

Forlag: Trykt i universitetsbogtrykkeriet (J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 50

DOI: 10.48563/dtu-0000126

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 78 Forrige Næste
6 gjort de Lande rige og mægtige, som have taget den i Tjeneste, har den ogsaa sat dem i Stand til at gjøre meget for Videnskabelighed i det hele, og ikke mindst for Natur- videnskaberne. Men Dampmaskinen selv stiller os overfor videnskabelige Opgaver af aller største Betydning. Mærkelig nok har England, som mer end alle andre Lande har draget Fordel af den, gjort meget lidt i den Henseende; Frankrig og Tyskland langt mere. Det var Ønsket om at lære Damp- maskinens Virkemaade nøjere at kende, der fremkaldte det slørste videnskabelige Arbejde, der hidtil er gjort, nemlig Regnaults gennem el langt Liv fortsatte og af den franske Stat rigelig støttede Undersøgelser. Og hvad Regnault der- ved gennemførte for Varmelærens Vedkommende fik en gennemgribende Indflydelse paa Naturvidenskabernes videre Udvikling ved de høje Fordringer, han lærte Naturforskerne at stille til Enhedernes Definition og Maalingernes Nøjagtig- hed. For ogsaa for Fremtiden og for hele den videnskabe- ligt interesserede Verden at opnaa noget lignende, dannedes det internationale Bureau for Maal og Vægt, som under Ledelse af Broch og Bénoit har tilvejebragt saa nøjagtigt definerede Gengivelser for de fundamentale Enheder, som Videnskabens nuværende Udvikling overhovedet gjør det muligt at fremstille. Men fra et andet Synspunkt set har dens Indvirkning maaske været endnu større. Den bragte Saadi Garnol til at søge efter Aarsagen til Varmens bevægende Kraft, og han troede at finde den i Varmens Overgang fra et varmere til et koldere Legeme. Derved fik han Øjet opladt for de Kredsprocesser, som Dampene undergaa, og lagde derved Grunden til en ny og mærkelig frugtbar Betragtning af Varmelæren. Ved at forbinde disse Tanker med Læren om Varmeækvivalentet danner Clausius, støttende sig til Joules og Hirns Arbejder, Forestillingen om Entropien, der paa en saa forunderlig Maade knytter de forskelligste Pro- cesser i Naturen sammen og giver os en Ledetraad ved Løsningen af mange Opgaver, samtidig med at den om- fatter hele Universet og giver os en Antydning om dettes