Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid
Forfatter: C. Christiansen
År: 1905
Forlag: Trykt i universitetsbogtrykkeriet (J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 50
DOI: 10.48563/dtu-0000126
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Nu kom det helt anderledes. Af Spirer, som maa
søges i den græske Filosofi, voksede Naturvidenskaberne
frem; skøndt deres Dyrkere vare faa, havde man dog, ved
Midten af det syttende Aarhundrede, af Galileis og Guerickes
Forsøg og Overvejelser faaet et nogenlunde klart Begreb
om Lufttrykket, og den sidste havde, som i en Forudfølelse
af, hvad der skulde komme, ved sine storartede Forsøg
med Luftpumpen vist, at her var Tale om mægtige Kræfter.
Da man i England i det syltende Aarhundredes Slutning
nødles til at benytte Kul i stort Omfang til Brændsel, søgte
man efter et Middel til at faa det til Grubernes Drift nød-
vendige Arbejde udført paa en billig Maade, og det laa da
nærmest at benytte den ved Kullenes Forbrænding ud-
viklede Varme dertil. Af Guericke havde man lært, at det
gjaldt om at skaffe et tomt Rum tilveje, og Midlet hertil
laa lige for Haanden, man drev Luften bort med Vanddamp.
Saaledes kom da Dampmaskinen i Brug, fra først af ganske
vist i en højst ufuldkommen Form, men det sagde ikke
meget, hvor Brændslet var saa billigt; en langt fuldkomnere
Form fik den ved Watts Forbedringer, og siden Watts Tid
er der udrettet uhyre meget for at gøre dens Konstruktion
saa hensigtsmæssig, dens Drift saa billig som muligt. Her
bruges Dampmaskinen som en kort Betegnelse for al den
Drivkraft, der faas ved at omdanne Varme til Arbejde;
en saadan ubegrænset Arbejdskilde, der ingen andre For-
dringer stiller, end at man leverer dem det fornødne Brændsel,
er just det, der har gjort Storindustriens sejrrige Frem-
trængen mulig.
III.
Vilde man sammenligne Dampmaskinen med et Menneske
og spørge om, hvem dens Forældre vare, da vilde vi sige,
at Videnskaben var dens Fader, Haandværket dens Moder.
Har den været et godt Barn? Har den i de lo Hundrede
Aar, den har levet, gjort sine Forældre Glæde? Stolt kan
de vel være af den, men ellers? Ja overfor Videnskaben
har den været alt, hvad der kan forlanges. Idet den har