Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid
Forfatter: C. Christiansen
År: 1905
Forlag: Trykt i universitetsbogtrykkeriet (J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 50
DOI: 10.48563/dtu-0000126
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
endnu. Meget mulig er det ogsaa, at vi bør betragte Kullene
som en Arv, Slægten har faaet, som sætter den i Stand ti]
at udvide sit Blik og sin Indsigt i Tingenes Natur og derved
giver den Evne til at ernære sig selv, ligesom Kyllingen lever
af Æggeblommen indtil den er kommen saa vidt, at den
kan staa paa egne Ben.
Man har vistnok Ret til at sige, at Menneskeslægten i
vor Tid bærer sig ad som saa mange rige Arvinger gør,
den misbruger den Rigdom, der er falden i dens Lod, be-
nytter den til at udfolde en mangeartet Luksus, der, som
man let ser, i det væsentlige er betinget af Kullene. Men
det er jo ganske unyttigt at klage derover; ingen kan vente,
at Nutiden vil give Afkald paa selv den mindste Fordel af
Hensyn til de kommende Slægter. En saadan Forholds-
regel lod sig desuden kun gennemføre, naar alle de kul-
producerende Lande vare enige derom, og da det dog er
givet, at Forraadet vil slippe op, saa kan Kalamiteten kun
forhales, ikke afværges, og Menneskeslægtens Skæbne bliver
altsaa dog tilsidst den samme. Det værste er, at Arven
hidtil er bleven fordelt saa ulige imellem Børnene, at den
Udjævning i Kaar, som den har gjort mulig, kun skrider
yderst langsom frem.
Men der kan alligevel i denne Ødslen med Kullene
ligge Spirer til virkelige Fremskridt. Den muliggør mang-
foldige Opdagelser og Opfindelser, som dog i Reglen tilsigte
en Besparelse af Arbejde og Forbrug. Og det kan haabes,
at vi derigennem kunne naa til at opdage nye Energikilder,
om hvis Natur og Egenskaber vi ingen Anelse have. Vel
fører vor hidtidige Erfaring af, at alle Naturkræfter vise en
Tilbøjelighed til at omdannes til Varme, med Nødvendighed
til, at Solen maa slukkes, at alle Temperaturforskelle maa
udjævnes og dermed alt Liv forsvinde. Men det maa vel
erindres, at denne Betragtning af Tingene hviler paa en
meget begrænset Viden om den uorganiske Naturs Egen-
skaber. Ja, det synes endog, at den, som Pellat fornylig
har gjort opmærksom paa, fører til Vanskeligheder at en
særegen Art.