Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid

Alle de Forandringer, som kunne foregaa i den materielle Verden, ere betingede af, at der findes Forskelle, eller om man vil, Modsætninger i den, som efterhaanden udjævnes. Jo større Forskellene ere, des hurtigere ville i Reglen de Processer, som betinges af dem, foregaa. Gaa vi derfor i Tanken tilbage igennem Tiderne, maa vi vente at finde større og større Forskelle, og derfor ogsaa hurtigere og voldsommere Processer. Under disse Omstændigheder er det næppe muligt at tillægge Verden en uendelig høj Alder, thi i saa Fald maatte den Tilstand, som nu forefindes, forlængst være indtraadt, og Verden maatte nu være naaet til sin endelige Tilstand, være stivnet, død. Vel kunde man tænke sig, at Verden fra Evighed af havde ligget hen i en Døs, ligesom Krudtet kan gemmes i lange Tider og derpaa kan antændes, men dette vil saa forudsætte en Indgriben i Verdensudviklingen af ubekendt Natur. Saasnart man derfor nødes til at antage, at Verden har en Begyndelse i Tiden, saa er det i Princippet det samme som at antage, at der stadig kan finde „Skabelser“ Sted, hvorved der aabnes en Dør for Muligheder, som ligge ganske udenfor vor Erkendelse. XL Til at opvarme Vandel i Dampkedlen bruge vi nu den kemiske Energi, som omdannes til Varme, idet Kul og Ilt forbinde sig med hinanden. Om denne Forbrændings egentlige Natur vide vi intet med Sikkerhed. Meget synes at tyde paa, at den er en Følge af Tiltrækningen mellem Kulstoffets og Iltens Molekyler. For at en Forbrænding skal finde Sted, maa Brændselet opvarmes saa meget, at noget af det bliver flydende eller luftformigt, saaledes at de enkelte Molekyler frit kunne bevæge sig. De tiltrækkende Kræfter mellem Kulstoffets og Iltens Molekyler kunne da komme til at virke, de forbinde sig da med hinanden, enten de nu kommer til Berøring eller blot dreje sig om hinanden parvis. Varmen er da den i Massen opstaaede