Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid

Forfatter: C. Christiansen

År: 1905

Forlag: Trykt i universitetsbogtrykkeriet (J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 50

DOI: 10.48563/dtu-0000126

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 78 Forrige Næste
28 deres Fædre have levet? Ville de give Afkald paa de mate- rielle Goder, Storindustrien saa billigt yder dem, paa den Udvidelse af deres aandelige Horisont og den Anerkendelse af deres Personlighed, som bliver dem til Del overalt, hvor den nye Tids Tænkemaade virkelig er trængt igennem? Man har ment, at Jærnbaner og Dampskibe, som skabe saa mangeartede Forbindelser mellem Folkene, vilde ud- jævne de nationale Forskelle og fremme Fred og Forson- lighed imellem Folkene. Men det er nok snarere gaaet den modsatte Vej, og det er heller ikke saa underligt. Den store Bevægelighed i hvert enkelt Folk virker til at ophæve den gamle Lagdeling og skaber en Ensartethed i dem, som ikke liar været kendt før. Provinsielle Egenheder i Dragt, Leve- og Tænkemaade forsvinde. Fællesskabet i Interesser og Sympatier kommer (il Bevidsthed, alle glædes og harmes over det samme. Vel fremkalder Storindustrien nye Mod- sætninger, som kunne se truende ud, men alle Tegn tyde dog paa, at Nationalfølelsen er stærkere end den. XIII. Den store Udvikling, det industrielle og kommercielle Liv har faaet i det sidste Aarhundrede, alle de materielle Stor- værker, som derved er skabt, og den Magtstilling, Industri- landene derved er naaet til, kan let frembringe en Fore- stilling om, at Nutidens Kulturfolk maa være udrustede med aandelige Kræfter, som ingen tidligere Slægt har haft Magen til. En saadan Tankegang er ikke alene i sig selv tiltalende for os, men der kan saa mcset mere være Grund til at nære den, som den kan bruges til at retfærdiggøre en Adfærd over for de Racer, der staar udenfor Bevægelsen, som ellers vanskelig kan forsvares. Og dog gør man vistnok rettere i at betragte det som et Resultat af historiske og geografiske Forhold, der i Øjeblikket ere os gunstige, men som meget vel kunne og maaske snart ville vende sig imod os. At Europæerne i det hele taget skulde være en særlig begavet Del af Menneskeslægten, er der i Virkeligheden ingen