Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid

Forfatter: C. Christiansen

År: 1905

Forlag: Trykt i universitetsbogtrykkeriet (J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 50

DOI: 10.48563/dtu-0000126

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 78 Forrige Næste
32 som ikke ere betingede af Legemerne. Lovene for dem er Fysikkens væsentlige Indhold. Alt, hvad Erfaringen har lært os, kan den ganske vist omstyrte igen. Den mathe- matiske Udtryksmaade for Naturlovene er jo saaledes be- skaffen, at man ikke kan undgaa at sige mere, end Erfarin- gen berettiger os til. Af faa Tilfælde uddrage vi almen- gyldige Sætninger, af Maalinger, som ere mere eller mindre unøjagtige, drages ufejlbare Slutninger. Sikkert vil Læren om Naturkræfterne i Tidernes Løb undergaa store For- andringer, sandsynligvis i Retning af, at det viser sig, at de forskellige Former, hvori de fremtræde, ere Yttringer af en og samme Kraft. I Sammenligning hermed er det, vi kende og forslaa af Legemernes Natur og Egenskaber, yderst utilfreds- stillende. Læren om de faste, flydende og luftformige Legemer henregnes fra gammel Tid til Fysikken, og det for saa vidt med Rette, som Tilstandsformen væsentlig be- tinges ved fysiske Forhold som Tryk og Varmegrad. Men kun hos Luftarterne, hvis Atomer eller Molekyler er ad- skilte ved forholdsvis store Mellemrum, har man vundet nogen virkelig Indsigt. Studiet af dem optager i vor Tid, efter at man har lært at tage Elektriciteten til Hjælp derved, de fleste Forskere, og her synes at være Udsigt til at naa en virkelig Forstaaelse. Vel er man nødt til at arbejde med Forestillinger om en indre Bygning hos dem, som altid vil unddrage sig den umiddelbare Iagttagelse, men det hele giver dog Indtryk af, at det vil være muligt paa dette Om- raade at naa til den samme Art af Vished, som den Astronomien giver os om Stjernehimlens Bygning. Fra en anden Side, og dog i Grunden med de samme Midler, arbejder Kemien henimod det samme Maal. Her er Omraadet mange Gange større paa Grund af det Utal af Maader, paa hvilke Grundstofferne kunne forbinde sig med hverandre. Paa den anden Side er her da ogsaa et langt bredere Grundlag for Forskningen og en Lejlighed til at gøre nye Erfaringer om Legemernes Egenskaber, som ikke findes noget andet Sted. Kemi, Fysik og Astronomi be-