Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid
Forfatter: C. Christiansen
År: 1905
Forlag: Trykt i universitetsbogtrykkeriet (J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 50
DOI: 10.48563/dtu-0000126
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
som ikke ere betingede af Legemerne. Lovene for dem er
Fysikkens væsentlige Indhold. Alt, hvad Erfaringen har
lært os, kan den ganske vist omstyrte igen. Den mathe-
matiske Udtryksmaade for Naturlovene er jo saaledes be-
skaffen, at man ikke kan undgaa at sige mere, end Erfarin-
gen berettiger os til. Af faa Tilfælde uddrage vi almen-
gyldige Sætninger, af Maalinger, som ere mere eller mindre
unøjagtige, drages ufejlbare Slutninger. Sikkert vil Læren
om Naturkræfterne i Tidernes Løb undergaa store For-
andringer, sandsynligvis i Retning af, at det viser sig, at
de forskellige Former, hvori de fremtræde, ere Yttringer af
en og samme Kraft.
I Sammenligning hermed er det, vi kende og forslaa
af Legemernes Natur og Egenskaber, yderst utilfreds-
stillende. Læren om de faste, flydende og luftformige
Legemer henregnes fra gammel Tid til Fysikken, og det
for saa vidt med Rette, som Tilstandsformen væsentlig be-
tinges ved fysiske Forhold som Tryk og Varmegrad. Men
kun hos Luftarterne, hvis Atomer eller Molekyler er ad-
skilte ved forholdsvis store Mellemrum, har man vundet
nogen virkelig Indsigt. Studiet af dem optager i vor Tid,
efter at man har lært at tage Elektriciteten til Hjælp derved,
de fleste Forskere, og her synes at være Udsigt til at naa
en virkelig Forstaaelse. Vel er man nødt til at arbejde med
Forestillinger om en indre Bygning hos dem, som altid vil
unddrage sig den umiddelbare Iagttagelse, men det hele
giver dog Indtryk af, at det vil være muligt paa dette Om-
raade at naa til den samme Art af Vished, som den
Astronomien giver os om Stjernehimlens Bygning.
Fra en anden Side, og dog i Grunden med de samme
Midler, arbejder Kemien henimod det samme Maal. Her
er Omraadet mange Gange større paa Grund af det Utal af
Maader, paa hvilke Grundstofferne kunne forbinde sig med
hverandre. Paa den anden Side er her da ogsaa et langt
bredere Grundlag for Forskningen og en Lejlighed til at
gøre nye Erfaringer om Legemernes Egenskaber, som ikke
findes noget andet Sted. Kemi, Fysik og Astronomi be-