Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid
Forfatter: C. Christiansen
År: 1905
Forlag: Trykt i universitetsbogtrykkeriet (J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 50
DOI: 10.48563/dtu-0000126
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
handle jo alle kun forskellige Sider af den store Opgave,
som den uorganiske Natur stiller os.
Vel er det tænkeligt, at Menneskeslægten i en over-
skuelig Fremtid kan naa dertil, at de Fænomener, den
uorganiske Natur frembyder, ikke mere indeholder noget
gaadefuldt for os, idet alt kan forudses og beregnes; altid
maa dog selve det eksisterende, det bærende, Stoffet,
Elektriciteten eller hvilket Navn man vil give det, blive ved
at være ufatteligt baade i Hensyn til dets Natur og dets
Oprindelse.
Naar man fra Fysik og Kemi gaar over til de Viden-
skaber, der behandle den organiske Natur, møder der os
Vanskeligheder af en ganske anden Art. Alle Organismerne
ere byggede op af Grundstofferne, og andet finder den
fysiske og kemiske Undersøgelse ikke i dem. Men den
Evne til at vokse og formere sig, som udmærker enhver
Organisme, kunne vi ikke meddele det uorganiske Stof.
Dertil vilde for det første udkræves, at vi kunde opdage,
hvorledes Molekylerne vare ordnede i en levende Celle, og
at vi dernæst havde Fingre saa fine, at vi kunde lage Mole-
kylerne en for en og bringe dem i de rigtige Stillinger.
Gaar man fra Betragtningen af Planterne over til Dyre-
livet, kommer der jo noget nyt og anderledes gaadefuldt til,
nemlig Følelses- og Bevidsthedslivets mangeartede Yttringer.
Om dem kan Fysik og Kemi kun sige, at de ligge udenfor
deres Omraade. At lægge en Slags Sjæl, en slumrende Be-
vidsthed ind i hvert Atom eller Elektron, er jo den eneste
Udvej vi have. Men hvorledes skulle disse Millioner enkelte
Sjæle i en Organisme som Mennesket kunne danne det Be-
vidsthedsliv, vi finde i vort Indre. Skulle vi maaske tillægge
dem Evne til at sætte sig i Forbindelse med hinanden, til
at vælge sig et Overhoved, der kunde repræsentere dem
alle overfor Omverdenen? Jo mere man forsøger at gøre
sig Følgerne af en saadan Hypotese klar, des vanvittigere
synes den os at være.
At komme over disse Vanskeligheder er aabenbart
umuligt. Men lader det sig ikke gøre ved at gaa ud fra de
5