Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid
Forfatter: C. Christiansen
År: 1905
Forlag: Trykt i universitetsbogtrykkeriet (J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 50
DOI: 10.48563/dtu-0000126
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
klareste Forestillinger, vi have om Tingene, nemlig de, som
de eksakte Videnskaber giver os, saa er det endnu mindre
muligt ved at gaa ud fra dem, der hidtil ere udviklede i
Botanik og Zoologi. Thi i dem er man endnu ikke paa et
eneste Punkt naaet til en virkelig Forstaaelse af Organismens
Bygning eller af de Processer, der foregaar i den.
Man vil snarest tænke sig, at Videnskaben fremmedes
bedst, naar man først undersøgte de simplere Forhold og
derefter vendte sig til de større og vanskeligere Opgaver.
Saaledes gaar det dog ikke til. Livets Krav fører med sig,
at der samtidig arbejdes paa de forskellige Omraader, ja
at de vanskeligste Opgaver, som tillige er de vigtigste for
Menneskelivet, tages først op. Dog er dette maaske ogsaa
den riglige Fremgangsmaade. Vel er det en nærliggende
Tanke at ville forklare de sammensatte Forhold ved Hjælp
af simplere, at man f. Eks. har villet udlede alt af en
Atomteori, men Tingenes Gang viser snarere i den mod-
satte Retning. Ligesom man nu til Dags i Fysikken venter
sig all af Elektrontheorien, altsaa af det mest komplicerede
System, vi have indenfor det hele Omraade, saaledes er det
ogsaa meget vel tænkeligt, at man i Tidernes Løb vil finde
sin Fordel ved at gaa ud fra endnu langt rigere Forestil-
linger om det til Grund liggende, som maaske ville frem-
gaa af Studiet af det organiske Liv og Bevidsthedslivet. I
Grunden maa jo ogsaa det, der skal forklares, være inde-
holdt i det, hvormed man forklarer det. Paa en Maade vil
dette vel være en Falliterklæring fra Videnskabens Side,
men fører denne Vej videst i Indsigt og Magt over Naturen,
saa er det alligevel den rigtige Vej.
At det forholder sig saaledes ses maaske bedst ved at
betragte Sagen fra Opfinderens Standpunkt. De Tanker og
Forestillinger, som fylde Videnskabsmændenes Hoveder og
som gaar igen i deres Bøger, er Opfinderen ganske lige-
gyldigt; det, han ser paa, er det praktiske, haandgribelige
Resultat. Gaar det saaledes med Opfinderen selv, saa vil
det samme med endnu større Ret kunne siges om det
Publikum, der benytter sig af hans Opfindelser. Paa den