Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid

46 I dette, som i saa mange andre Tilfælde i Naturviden- skaberne, maa man opgive ethvert Hensyn til, hvad der er stort eller lille, nært eller fjernt, simpelt eller sammensat, anskueligt eller ufatteligt; alle de Maalestokke, vi pleje at anlægge paa Tingene, ere her ubrugelige. XVIII. At Naturvidenskaberne nu dyrkes af Tusinder, mens der for et Hundrede Aar siden kun var ganske enkelte, dei gave sig af med dem, vil neppe blive uden Indflydelse paa den almindelige Tænkemaade, men det er vist vanskeligt allerede nu at angive, i hvilken Retning den vil gaa. Med Bonden og Haandværkeren har Naturforskeren det tilfælles, at han stadig haandterer Naturgenstandene, vender og drejer dem paa alle Maader. For at kunne meddele andie, hvad han har fundet, nødes han til i stor Stil at op- træde som Navngiver af Stoffer og Arter, af Organer og af de Abstraktioner, som han selv danner. Han ved derfor, hvad der ligger i Ord og Navne, der ligger saavist ingen Indsigt og ingen Hemmeligheder i dem, de ere som Num- rene paa Husene, der intet lære os om Husene eller deres Beboere. Det videnskabelige Sprog er i sin Grund internationalt; enten man nu benytter de samme Betegnelser i alle Sprog eller man for den samme vel definerede Ting eller Fore- stilling benytter forskellige Betegnelser, kan der ikke derved fremkomme nogen Misforstaaelse, der kan faa praktisk Be- tydning. Denne Overensstemmelse gaar her dybere, end det ellers plejer at være Tilfældet, idet den ikke alene angaar Kvaliteten, men ogsaa Kvantiteten. Derfor har man gjort alt, hvad der er i Menneskets Magt, for at tilvejebringe En- heder for de vigtigste Størrelser, der ere saavidt muligt ens, for at Resultatet af alt videnskabeligt Arbejde kan blive alles Ejendom i lige Grad. Medens Naturforskeren sagtens vil være døv for enhver, der vil søge al interessere ham for Spørgsmaal om Rummets,