Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid
Forfatter: C. Christiansen
År: 1905
Forlag: Trykt i universitetsbogtrykkeriet (J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 50
DOI: 10.48563/dtu-0000126
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
Tidens eller Kraftens Natur, vil han være højlig interesseret
i alt, hvad der angaar de tilsvarende Enheders Nøjagtighed
og Uforanderlighed gennem Tiderne. Han vil derfor for-
binde dem med hinanden og med saa mange Naturfæno-
mener som muligt for at gøre dem uafhængige af Lege-
mernes indre Omdannelser og af Omgivelsernes Paa-
virkning.
Saavidt muligt vil han undgaa at benytte Udtryk, der
indeholde en Ubestemthed. Hans Definitioner bestaar ikke
alene af Ord, af hvilke det ene skal forklare det andet, men
han vil, at Definitionen tillige skal angive, hvorledes Stør-
relsen skal maales. Tales der om Elektricitet, vil han spørge:
menes der Elektricitetsmængde eller menes der elektrisk
Spænding? Og i begge Tilfælde vil han bestemme dem
saaledes, at man kan finde Talværdien i de vedtagne En-
heder. Er der Tale om en Farve, vil han ikke være tilfreds,
med mindre dens Bølgebrede kan findes, og saaledes er
det overalt.
Man kan da forstaa, at der har været Naturforskere,
som i den Grad ere gaaede op i deres Videnskab, at det
Liv, der omgav dem, næsten er bleven dem fremmed; de
have følt sig frastødte af den megen løse og ubestemte
Tale og den tilsvarende Usikkerhed og Uefterrettelighed i
Handling, at de, hellere end at tage Del deri, vilde anvende
alt hvad de havde af Tid og Evne til at arbejde paa Løs-
ningen af de videnskabelige Opgaver, som laa indenfor
deres Rækkeevne. De have i deres Videnskab fundet et
Sted, hvor de kunde leve ene med deres Tanker og dog
være i stadig Berøring med ligesindede Aander overalt paa
Jorden, som paa en stille Maade viste dem, at deres Be-
stræbelser forstodes og paaskønnedes. Den Tilfredsstillelse,
et saadant Liv kan give, har Helmholtz skildret i nogle Ord,
han udtalte ved en festlig Sammenkomst i Anledning af
hans 70de Fødselsdag den 2den November 1891. Det kunde
være fristende at aftrykke hele Talen her, eftersom den
giver et forunderligt levende Billede af, hvorledes en af vor
Tids største Tænkere har set paa sit Liv, sin Virksomhed