Agerbrugets Naturlove

92 Jordbunden. ben hele Omegns yppige Vegetation, som næsten minder om Urskovene, og efter den store Rigdom paa Bøge- og Egeskove med næsten tusindaarige Træer af begge Slags, sætter Scherer Udvadskningen ved Regnen af den paa forraadnende Plantestoffer rige Humusbund som en af Betingelserne for Udviklingen af den særegne Beskaffenhed af Kildevandet fra Brückenau. (An- nalen der Chem. u. Pharm. I. G. 285). Det er klart, at Vandet i Sumpe, Damme, Bække og Kilder overalt hvor Forhold have virket sammen, der ligne dem, under hvilke Sumpvandet i den botaniske Have i München og Kilde- vandet fra Brückenau have dannet sig, maae indeholde visse for Planterne brugelige Næringsstoffer som Fosforsyre og Kali i de forskjelligste Mængdeforhold, medens de samme Stoffer mangle i andet Vand. Og paa samme Maade vil en paa vegetabilske Levninger rig Agerjord, i hvilken der stadig foregaae Forraadnelsesprocesser, der frembringe Stoffer med en sur Karakter, kunne afgive Fosforsyre og Alkalier til det gjemtem- sivende Regnvand, hvorefter disse Stoffer trænge ned til storre Dybder og komme frem i Drainvandet. Mængden af disse i Vandet opløfte Stoffer vil være afhængig af Beskaffenheden af ben Grund, paa hvilken de Planter voye, as hvis forraadnende Levninger Aflebestanddeleue blive bortførte af Regnvandet. Er Grunden ftenet og dækket af et tyndt Lag Jord med et tykt Lag Løv oveupaa, fini vil bct bortstrømmenbe Vand føre faa mange flere opløfte Næringsstoffer for Planterne ned til de lavere liggende Egne, som selve Jordlaget tilbageholder færre. De finere Jordbele fra en saaban Grund, font opflemmes ved stærke Regnskyl og med Vandet flyde ned i Dalene og de lavt liggende Egne, ville alt efter deres chemiste Beskaffenhed, som betinger deres Evne til at optage opløfte Plantenæringsstoffer, banne en Jordlmub af ftørre eller mindre Frugtbarhed; men altid ville bog be Jorblag, som battues paa denne Maabe, enten være mættede eller esterhaanben