Agerbrugets Naturlove

120 Jordbunden. Til disse Forholdstal kunne vi nu lettere end paa et tid- ligere Standpunkt knytte nogle nærmere Forklaringer. Antage ni, at vi have en Lordbund for os, i hvilken den for de fire nævnte Afgroder nødvendige Fosforsyre, Kali, Kalk og Magnesia findes i en saadan Tilstand, at Planterne kunne optage dem, medens der mangler noget Kiselsyre, idet der f. Ex. til hver Del Fosforsyre kun er 2*/2 Del Kiselsyre, faa maa denne Mangel først blive kjendelig paa de egentlige Kornsorters Afgrøde, medens Kartoflerne og Kløveren ikke i mindste Maade lide derunder. Det vil lomme an paa Veirliget om Virkningen vil indskrænke sig til Halmmængden alene, eller ramme baade Kjerne og Halm. En Mangel paa Kali i Forhold til de an- dre Stoffer vil neppe have nogen Indflydelse paa Hveden og Havren, hvorimod den vil formindske Kartoffelafgrøden. Og paa samme Maade vil en Mangel paa Kalk og Magnesia medføre en mindre Kløverafgrøde. Naar Jorden kunde afgive Vi0 mere Kali, Kalk, Magnesia og Kiselsyre end der svarer til det ovennævnte Forhold, altsaa: Fosforsyre. Kali. Kalk og Kiselsyre. Magnesia. 1 : 2,75 : 1,65 : 3,3 istedetfor 1 : 2,5 : 1,5 „ : 3,0 faa vilde Afgrøderne ikke blive større end før. Forøges der- imod Fosforsyremængden i en saadan Mark, saa vil Udbyttet stige indtil det rette Forhold mellem den og de andre Nærings- stoffer er naaet. Tilførselen af Fosforsyre bevirker i dette Tilfælde at man hofter mere Kali, Kalk og Kiselsyre. Tilsætter man mere end en Tiendedel af den allerede tilstedeværende Fosforsyremængde, saa vil Overskuddet være uden nogen Virk- ning. Ethvert Pund, ja ethvert Lod Fosforsyre, som føres paa Marken, vil udøve sin bestemte Virkning, saa længe indtil den betegnede Grændse er naaet.