Agerbrugets Naturlove

Jordbundens Forhold til Plonteneeringsstofferne i Gjodningen. 137 Afgrodcn as en ugjodet Mark maa svare til dens Rigdom paa virksomme Næringsmidler; en ringere Afgrøde svarer til en mindre Rigdom paa Næringsstoffer. Sammenligner man nu i et af de anførte Tilfælde det ugjødede Stykkes Rigdom paa Næringsstoffer med Afgrøden, og Mængden af de tilførte Næringsstoffer eller Gjodningen med Merudbyttet, saa synes dette at være aldeles uforholdsmæssig större, og man bliver let forført til den Mening, at de i Gjodningen tilførte Nærings- midler, Fosforsyre, Kali, Ammoniak, ere langt virksommere end de, der forefindes i Jordbunden: eller at den større Mængde af disse er uvirksom i Jorden, og dennes Frugtbarhed for- trinsvis beroer paa Gjødskningen. Heraf kommer det nu, at medens nogle Landmænd mene, at man kan undvære al Gjødning, og at den mekaniske Bearbejdning alene er til- strækkelig til at gjore Marken frugtbar, holde andre for, at man kun ved Gjødning kan vedligeholde Markens Frugtbarhed. Alle saadanne Anskuelser tage kun Hensyn til enkelte Tilfælde og have ingen Gyldighed i Almindelighed, da hverken de første eller de sidste have gjort sig klart, hvorpaa Frugtbarheden beroer. I de Forsøg, som den landøkonomiske Forenings General- comitee i Baiern lod anstille i Aaret 1857 angaaende Fos- forstens Virkning paa de paa Fosforsyre fattige Marker i Schleißheim, blev der paa to Stykker Mark, hvoraf det ene var gjødet med 241.4 Kilogr. Fosforsyre (657.4 Kilogr. Fos- forit behandlet nied Svovlsyre) pr. Hectare, taget følgende Afgrøder af Vaarhvede: Den hele Afgrøde. Kjerne. Straa. Gjødet med 657 1 Kilogr.fosforsur? 5114 Kilogr. 1301,7 Kilogr. 3813,0 Kilogr. Kalk.> Ufgjødet. . . . 2301.0 — 644.3 — 1656.8 -