Agerbrugets Naturlove

Landbrug baserede paa Staldgjedning. 177 Paiske Agerbrug befinder fig. — Nuværende Afgroder af Markerne, Sammenligning med de tidligere; Slutninger. — Afgrodernes Varighed behersket af en Naturlov. — Loven om Erstatning; dens mangelfulde Ud- forelse. — Agerdyrkning paa Karl den Stores Tid. — Agerdyrkning i Rhinpfalz. — Kornmarker i Nildalen og i Gangesbakkenet; Naturen forger for Erstatningen. — Det praktiske Landbrug og Loven om Erstat- ning. — De statistiske Optegnelser over Middelasgroderne give Oplysning om Kornmarkernes Tilstand. ^cn i det foregaaende Afsnit givne almindelige Fremstilling af Jordbundens og Planternes gjensidige Forhold saavelsom af Staldgjodningens Oprindelse og Natur vil forhaabentlig Have sat Læseren istand til at gane ind paa en noiagtig Urtberføgetfe nf alle dc Fænomener, som et Landbrug, der Har Staldgjod- ningen til sin Grnndvold, frembyder. Det bliver da Gjen- stand for Undersøgelse: hvorledes Staldgjodningen forøger en Marks Afgrøde, Hvormegen Staldgjødning, der kan vindes af en Mark, og endelig i hvilken Tilstand Marken bringes ved den igjennem en Aarrække fortsatte Anvendelse af Stald- gjødning. Det er en Selvfølge, at alle de Virkninger af Stald- gjødningen, som ikke kunne bestemmes efter Maal og Tal, maa holdes nde af denne Undersøgelse; saaledes som dens Ind- flydelse paa Jorddelenes indbyrdes Sammenhæng og den op- varmende Indflydelse, som hidrører fra den ved Forraadnelsen udviklede Varme. De Kjendsgjerninger, som i det følgende ville blive under- søgte, ere hentede fra selve Praxis, og Valget er blevet væsentlig lettet ved den omfatieude Række af Forsøg, som Generalseere- tæren for Kongeriget Sachsens landoeonomifle Foreninger Dr. Nenning i Aaret 1851 formaaede et Antal sachsiske Landmænd til at anstille. Forsøgenes Formaal var: „under de for- fljelligste Forhold at bestemme de saakaldte kunstige Gjodnings-