Agerbrugets Naturlove

196 Landbrug baseret paa Staldgjobning. Kloverafgrøden i Kunnersdorf var næsten dobbelt saa stor som i Mäusegast og ti Gange saa stor som i Oberbobritzsch; og der er ingen Tvivl ont at denne Forskjel maa hidrore fra og svare til en ulige Rigdom paa de for Kloverplanten passende Næringsstoffer. Kloverplantens Næringsstoffer cre paa det nærmeste de samme som Kartoffelplantens (Knolde, Stængel og Blade til- sammen) saavel i Henseende til den absolute Mængde, der forbruges, som til Forholdet imellem de enkelte Stoffer; naar Kloveren da giver en god Host paa en Jord, hvor Kartoflen kun trives ufuldkomment, saa hidrorer dette væsentlig fra Klover- plantens stærkere Rodforgrening. Der gives vel neppe to Planter, med Hensyn til hvilke man saa bestemt som for disse kan angive de Jordlag, hvorfra de efter deres Natur maa hente deres Næring. Naar man lægger Kartoflerne i Huller, der ere to Fod dybe, og fylder disse efterhaanden som Planten voxer, saa- ledcs at Jorden i Hullerne tilsidst er i lige Hvide med Mad- jordens Overflade, saa vil man faae at see, at Knoldene be- standig kun danne sig i det overste Jordlag, saaledes at For- holdet bliver det samme, som om Læggekartoflerne havde været lagte i en Dybde af 1£ til 2 Tommer i Madjorden; det vil endogfaa ved Hosten vise sig, at alle Rodder, der laae dybere end Madjorden ere bortdode. Ved Kloveren finder det omvendte Forhold Sted, og skjondt Madjorden i Kötitz uden Sporgsmaal er rigere paa Klover- plantens Næringsstoffer end Madjorden i Kunnersdorf (Kartoffel- afgroden var ^ storre fra hin end fra denne), saa havde dette ingen Indflydelse paa Kloverplanten, da den faaer sin Hoved- næring fra de dybeste Jordlag. Vi ville nu undersøge de Afgrøder, som ved de sachsiske Forsøg bleve frembragte ved Hjælp af Staldgjødning paa andre Stykker af de samme Marker, der gjorde Tjeneste ved For- søgene over, hvad ugjodet Jord kunde frembringe.