Agerbrugets Naturlove

Landbrug baseret paa Staldgjodning. 199 J Aarene 1851 og 1853 frembragte den selvsamme Mængde Staldgjodning i Mäusegast et Overskud af Kjerne og Straa, som var dobbelt saa stort som det, der vandtes i Oberbobritzsch, medens man i Kunnersdorf opnaaede det tredobbelte. Af Kar- tofler fik man i Mäusegast fire Gange faameget soin i Kotitz. Den overordentlig stærke Gjodskning i Oberschöna frem- bragte langt fra den Afgrøde, som Marken i Mäusegast gav uden nogensomhelst Gjodning. Staldgjodningens Sammensætning er, forsaavidt vi kjende den af talrige Analyser, i det hele taget allevegne saa ensartet, at enhver Mark i 100 Centner Staldgjodning faaer de samme Næringsstoffer og i den samme Mængde. Gjodningens Bestanddele indvirke overalt paa samme Maade paa Jordbunden eller Jorddelene. Hermed synes den Kjends- gjerning at staae i noploselig Modsigelse, at Overskudene dog overalt ere forskjellige, at altsaa de tilførte Gjødningsbestand- dele paa en Mark have sat dobbelt saa mange eller tre Gange saa mange af de langstraaede Planters eller Kartoflernes Nærings- stoffer i Bevægelse, eller gjort dem næringsdygtige, som paa en anden. Og dette Forhold finder Sted ikke blot paa de sachsiske Marker, det er aldeles almindeligt. Intetsteds stemme de Af- grøder, som vindes ved Anvendelse af Staldgjodning, overens, saaledes som det klart fremgaaer af en Oversigt over Middel- værdien af de Afgrøder, som de forskjellige Kornsorter give i Kongeriget Baierns forskjellige Provindser.