ForsideBøgerAgerbrugets Naturlove

Agerbrugets Naturlove

Forfatter: Justus Liebig

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 421

UDK: 630 Lie

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
Landbrug baferet Pan Staldgjsdning. 217 ikke af Kjerne. Madjorden bliver lige fan rig paa Nærings- stofferne for Straaet og for Kartoflerne, men den har derimod tabt den hele Mængde af Næringsstoffer for Kjernen, som er bleven udsort. Naar Kjerneafgroden skal gjenoprettes ved Staldgjodnin- gen, faa er det nodvenvigt, at denne maa indeholde en til det lidte Tab svarende Mængde af Kjernebestanddele, enten lige faa meget som der er blevet ndfort, eller ogsaa mere. Dette er naturligvis afhængigt af den Sum af Nærings- stoffer for Kjernen, som er ganet over i Staldgjodningen fra Kloveren eller Roerne, efter at de ere anvendte til Fodring. Er denne Tilforfel ftørre end Tabet, faa bliver Madjor- den i Virkeligheden rigere paa Kjernebestanddele; men i dette Tilfælde bliver den ogsaa rigere paa Betingelserne for, at saavel Straaafgroden four Afgrøden af Knoldeplanterne for- øges. Naar altsaa Fosforsyre- og Kvælstofmængden i Mad- jorden forøges ved Staldgjodningen (ved dens Klover- og Roe- bestanddele), faa stiger dens Kali- og Kalkmængde i et endnu langt stærkere Forhold, medens Kiselsyrrmængden foroges noget, og da, font det allerede er bemærket, den Hele Sum af de borttagne Straabeftanddele vender tilbage til Marken med Stald- gjodningen, faa stige alle Afgroder saavel af Straa og Kar- tofler som af Kjerne. Denne Stigen af alle de Kulturplanters Afgroder, som faae deres Hovedbeftanddele fra Madjorden, kan vare meget længe, men den har ved alle Marker en ganske bestemt Grændse. Der kommer for enhver Mark en Tid (for den ene tid- ligere, for den anden sildigere), da Undergrunden, der noiag- tig forholder sig til Klaver- eller Roeplanten paa samme Maade, som Madjorden forholder sig til de langstraaede Plan- ter, taber sin Evne til at bære Klover eller Roer, som en Folge af at den stadig taber Næringsstoffer som Fosforsyre, å'ali, Kalk, Magnesia o. s. v. uden at faae dem erstattede.