Agerbrugets Naturlove
Forfatter: Justus Liebig
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 421
UDK: 630 Lie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Landbrug baferet Pan Staldgjsdning.
217
ikke af Kjerne. Madjorden bliver lige fan rig paa Nærings-
stofferne for Straaet og for Kartoflerne, men den har derimod
tabt den hele Mængde af Næringsstoffer for Kjernen, som er
bleven udsort.
Naar Kjerneafgroden skal gjenoprettes ved Staldgjodnin-
gen, faa er det nodvenvigt, at denne maa indeholde en til
det lidte Tab svarende Mængde af Kjernebestanddele, enten lige
faa meget som der er blevet ndfort, eller ogsaa mere.
Dette er naturligvis afhængigt af den Sum af Nærings-
stoffer for Kjernen, som er ganet over i Staldgjodningen fra
Kloveren eller Roerne, efter at de ere anvendte til Fodring.
Er denne Tilforfel ftørre end Tabet, faa bliver Madjor-
den i Virkeligheden rigere paa Kjernebestanddele; men i dette
Tilfælde bliver den ogsaa rigere paa Betingelserne for, at
saavel Straaafgroden four Afgrøden af Knoldeplanterne for-
øges. Naar altsaa Fosforsyre- og Kvælstofmængden i Mad-
jorden forøges ved Staldgjodningen (ved dens Klover- og Roe-
bestanddele), faa stiger dens Kali- og Kalkmængde i et endnu
langt stærkere Forhold, medens Kiselsyrrmængden foroges noget,
og da, font det allerede er bemærket, den Hele Sum af de
borttagne Straabeftanddele vender tilbage til Marken med Stald-
gjodningen, faa stige alle Afgroder saavel af Straa og Kar-
tofler som af Kjerne.
Denne Stigen af alle de Kulturplanters Afgroder, som
faae deres Hovedbeftanddele fra Madjorden, kan vare meget
længe, men den har ved alle Marker en ganske bestemt Grændse.
Der kommer for enhver Mark en Tid (for den ene tid-
ligere, for den anden sildigere), da Undergrunden, der noiag-
tig forholder sig til Klaver- eller Roeplanten paa samme
Maade, som Madjorden forholder sig til de langstraaede Plan-
ter, taber sin Evne til at bære Klover eller Roer, som en
Folge af at den stadig taber Næringsstoffer som Fosforsyre,
å'ali, Kalk, Magnesia o. s. v. uden at faae dem erstattede.