Agerbrugets Naturlove

Landbrug baseret paa Staldgjodning. 219 planter, som kunne erstatte Kloveren og Roerne. Naar Under- grunden i hans Marker tillader det, saa indskyder han i sin Rotation Luzerne og Esparset, som med deres længere og endnu stærkere forgrenede Rodder naae endnu dybere liggende Jord- lag end dem,'Rødkløveren kan længe ned til; og endelig med- tager han den sande Hnngerplante, den gule Lupin. Ved disse „Forbedringer" i Driften, som Landmanden betragter som virkelige Fremskridt, stige Kjerneafgrøderne igjen i Staldgjødningsbruget, der opdynges maaske atter i Madjorden et Forraad af Næringsstoffer, som komme fra dybere liggende Magasiner; men ogsaa disse udtømmes efterhaanden saavelsoin Forraadet i Madjorden. En saadan Ende maa det nødvendig tage med et Landbrug, der alene er grundet paa Anvendelse af Staldgjodning. De Marker, som Have tjent til Forsøgene i Sachsen, afgive meget gode Exempter for at vise de forskjellige Tilstande, i hvilke Markerne overhovedet bringes ved den udelukkende An- vendelse af Staldgjodning. Marken i Kunnersdorf befinder sig i den forste af de an- tydede Perioder, den i Mäusenast i den anden, og Markerne i Kötitz og Oberbobritzsch i den tredie. I Kunnersdorf bliver den ved den tidligere Drift udpinte Madjord med hver Rotation rigere paa Betingelserne for Pro- ductionen af Kjerne; det Tab, som den lider ved Kornavlen, erstattes ikke alene ved Kløveren, men der maa efterhaanden ophobe sig ct kjendeligt Overskud af alle Næringsstoffer i den, og efter en Aarrække vil denne Mark ganske have ben samme Beskaffenhed font Marken i Mäusegast, forudsat at den stadig bliver dreven ved Staldgjodning. Madjorden vil vpnaae en meget stor Givtighed for Korn og andre Markfrngter, medens Kløverafgroderne ville aftage. Markerne i Kötitz og Oberbo- britzsch vare efter al Sandsynlighed tidligere af en lignende