Agerbrugets Naturlove

Landbrug baseret paa Staldgjadning. 223 er en nødvendig Folge af den udelukkende Anvendelse af Stald- gjodning, og til hvis Bekjæmpelse Landmanden anser Bepel- driften for aldeles uundværlig. I Almindelighed troer man, at Hakken er det rette Middel hertil, men den mekaniske Bearbeidelse kan kun skyde Ukrudtplanternes Udvikling ud til en senere Tid, den er ikke istand til at forhindre den. Hakken medvirker til at afhjælpe Ondet, men den er ikke tilstrækkelig dertil. I Agerbruget retter de forskjellige Planters Rækkefølge sig altid og under alle Omstændigheder efter Halmplanterne; man lader de Planter gane forud, hvis Dyrkning ikke stader men maafle endogfaa fremmer Halmplanterne; men Valget af dem bestemmes altid ester Jordbundens Beskaffenhed. I en Mark, der er rig paa dc Stoffer, som fortrinsvis udgjore Bestanddele af Urterne, er det ofte hensigtsmæssigt at lade Tobak eller Raps gaae forud for Hvede, Roer eller Kar- tofler forud for Rug. Og man kan begribe, at disse Planter tilveiebringe et rigtigere Forhold imellem Straa- og Kjerne- bestanddelene, idet de tage eu stor Mængde Urtebestanddele bort fra Jorden, hvoraf da ogsaa folger at Betingelserne for Ukrudtes frodige Væxt formindskes. De ovenfor frenisatte Betragtninger over de Afgrøder, som de sachsiske Marker have givet uden Gjodning og gjodskede med Staldgjoduing, maae ester min Mening have givet et fuldkomment Indblik i Staldgjodningsdriftens Væsen; For- holdet paa disse Marker giver en Afspeiling af Agerdyrkningens Historie. I de forste Tider og paa en jomfruelig Jordbund dyrker- man Korn i uafbrudt Rækkefølge, og naar Afgrøderne aftage, faa vexler man med Marken. Befolkningens Tilvæxt sætter efterhaanden en Grændse for denne Flytning; man dyrker den samme Overflade, idet man afvexlende lader den ligge brak; Man begynder tillige at ophjælpe den Evne at give Afgrøde,