Agerbrugets Naturlove

14 Planten. væxt af Grønsvaret, anvender nuut derimod sur fosforsur Kalk, udvikler der sig en frodig Vegetation af fransk Raigræs. I Regelen overgaae de fleraarige Planters Rødder langt de en- og toaariges i Omfang og Størrelse. De sidste miste Hvert Aar deres Redder, hvorimod perennerende Planter beholde dem, færdige til i enhver gunstig Aarstid at optage og forøge deres Næringsmidler. Den Omkreds, hvorfra de pereuuerende Planter drage deres Næring, udvider sig Aar for Åar; finder en Del af deres Rødder kun lidt Næring paa ct Sted, indsuger en anden Del fit Behov fra andre paa Næring rigere Steder. Kun den mindste Del af Planterne i Grønsvaret paa en tæt bevoxet Eng danner Straae; de fleste kun Bladbuske; flere ere Aar igjennem indskrænkede til at frembringe underjordiske Udløbere. For de fleraarige Eng- og Græsmarksplanter er Dan- nelsen af underjordiske Udløbere af største Betydning; thi ved dem forsynes Planten med Næring paa Tider, Hvor Mangel paa Bidrag udenfra sætter de enaarige Planters Liv ifare. En god Jordbund og de øvrige Betingelser for Plante- livet udøve en gavnlig Virkning paa de fleraarige ' saavelsom paa de enaarige Planter. Men de fleraarige Planters Ud- vikling afhænger ikke i samme Grad som de sidstnævntes af tilfældige og forbigaaende Vejrforhold; de formaae at afvente bedre Tider, og medens der under ugunstige Forhold simpelt- Hen indtræder en Standsning i deres Væxt, har den enaarige Plante naaet Grændfen for sit Liv og visner Hen. Hvad der under afveplende Veir- og Jordbundsforhold betinger et vedvarende og sikkert Udbytte af vore Enge, er det lave Udviklingstrin, Hvorpaa eu stor Del Planter formaae at holde sig. Medens den ene Plante udvikler sig udadtil, blomstrer og bærer Frø, opsamler en anden og tredie i Roden Betin- gelserne for en lignende, tilkommende Udvikling; den ene synes