ForsideBøgerAgerbrugets Naturlove

Agerbrugets Naturlove

Forfatter: Justus Liebig

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 421

UDK: 630 Lie

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
260 Poudrette, Menneskeexcrementer. syn til deres Evne til at give Afgrøde, da Betingelserne for Kornavlen stedse vendte tilbage og bleve uforandrede.*) Hvad her er sagt om Kornbestanddelene, gjælder natur- ligvis ogsaa for Kjod- og Grønselbestanddelene, som, ved at bringes tilbage igjen paa Markerne, formaae paanye at frem- bringe ligesaameget Kjød og Grønsel, som det der er bleven fortæret. Det samme Forhold, der bestaaer mellem Beboerne af Kasernerne i Baden og de Marker, som levere dem Brø- det, finder ogsaa Sted mellem Beboerne af Slæderne og Landet. Hvis det var muligt at samle alle de faste og fly- dende Excrementer, der opdynge sig i Byerne uben noget Tab, og igjen at tilbagegive hver Landmand den Del deraf, som han i sine Produkter har leveret til Byerne, saa vilde Markernes Frugtbarhed en uendelig lang Tid holde sig næsten uforandret, og det i en hver frugtbar Mark tilstedeværende Forraad af Næringsstoffer vilde da være tilstrækkeligt til fuld- komment at tilfredsstille den stigende Befolknings Fornøden- heder. Jdetmindste er det endnu tilstrækkeligt for Oleblikket endskjondt i Forhold til hele den agerdyrkende Befolkning kun faa Landmænd bestræbe sig for at gjengive Jorden en tilsva- rende Mængde af de Næringsstoffer, som den afgiver til Pro- dukterne. Den Tid vil ganske vist komme, da de, fout endun ere saa nforstandige at mene, at den Naturlov, som forlanger, at Jorden skal have Erstatning for, hvad den producerer, ikke finder Anvendelse paa deres Marker, ville faa Troen paa dette Forhold ihænde, og da ville ogsaa i dette Tilfælde Efterkommerne komme til 0 Da det i Carlsruhe pludselig blev paabudt, at Latringruberne, for- inden de tomtes, skulde desinficeres med Jernvitriol for at borttage Uddunstningen og den slentme Stank, vilde Landmændene ikke mere give Noget for Indholdet af Gruberne, da de troede, at den pro- ducerende Kraft var gaaet tabt herved. Erfaringen har nu vist, at Gjoduingens Birkning ikke svækkes herved, da den desinficerede Gjod- ning nu betales ligesaa hvit som tidligere. Gjodningen i Latrin- vognene behover ikke at desinficeres.