Agerbrugets Naturlove

264 Fosforsure Jordarter. sig iJordbunden en forraadnende Substants, der kan levere den til deres Oplosning i Regnvandet fornødne Kulsyre. Meget hensigts- mæssigt er det at blande dem i fin pulveriseret Tilstand i Stald- gjodningen og lade dem gjære med den. Blandt de i Han- delen gaaende sosforsnre Salte udmærke de fra Baker- og Jar- visoerne hidrorende Guanoarter sig ved deres sure Neaktiou og deres større Opløselighed fremfor de øvrige. De indeholde kun faa Procent af en kvælstofholdig Substants, ingen Urinsyre, endvidere kun ringe Mængde af Salpetersyre, Kali, Magnesia og Ammoniak. Bakerguanoen indholder indtil 80 pCt., Jar- visguanoen 33 til 34 pCt. fosforsur Kalk, den sidste desfor- den 44 pCt. Gibs; i Evne til at udbrede sig komme de blandt alle neutrale fossorsnre Salte Benmelet nærmest, naar de ere lige fint pulviserede, og hvis Landmanden vil forøge og paa- skynde deres Virkning, gjor deres Beskaffenhed det overmaade let at forandre dem til sure, fosforsure Salte ved at tilsætte fortyndet Svovlsyre (til 100 Dele Bakerguano sættes 20 til 25 Dele consentreret Svovlsyre eller 30 til 40 Dele saakal- det Kammercyre). Den Indflydelse, som de nævnte neutrale, fosforsure Salte Have paa en Marks Afgrøde, er som oftest mindre i det forste Aar end i de følgende, paa Grund af, at deres Udbredning udkræver en vis Tid, og de fosforsure Saltes større eller mindre Findeling, Jordbundens større eller mindre Porøsitet, dens Rigdom paa forraadnende Stoffer og dens mer eller mindre omhyggelige Bearbeidning har en væsentlig Del i at paaskynde eller forsinke deres Virkning. Under alle Omstæn- digheder er det nødvendigt for en kraftig Virkning, at Jord- bunden indeholder en vis Mængde opløselig Kiselsyre, Alkalier, Kali og Natron. Den Forskjel, der finder Sted mellem Guanoen og Ben- melet i Henseende til Virkningens Hurtighed og Varighed frem- gaaer af folgende Afgrøder, som H. Zenker i Kleinwolmsdorf i Sachsen erholdt i Aarene 1847 tit 1850: