Agerbrugets Naturlove

Ammoniak og Salpetersyre. 297 Pierre fandt ved sine Undersøgelser af en Jord i Nær- heden af Caen 19620 Kilogr. Kvælstof for hver Hektare for- delt paa folgende Maade indtil en Meters Dybde: I det øverste Lag af 25 Centms Dybde 8360 Kilogr. — andet — 25—50 — — 4959 — — tredie — 50—75 — — 3479 — — fjerde — 75—100 — — 2816 — 19614 Kilogr. De overfte Lag eller den egentlige Madjord (omtrent til 10 Tommers Dybde) vare altsaa efter begge Undersøgelser rigest paa Kvælstof, medens Kvælftofmængden aftog i de dybere Lag. Dette Forhold beviser paa det mest utvetydige Kvælstoffets Oprindelse i Agerjorden. Naar de øverste Jordlag, som uophørlig tabe Kvælstof ved Culturen, indeholde mere Kvælstof end de dybere, saa er- det utvivlsomt, at Kvælstoffet er kommet udenfra. Analyser af de forfkjelligfte Jordbundsarter i sorskjellige Lande og Egne vise, at der neppe gives nogen frugtbar Hvede- jord, som ikke indeholder mindst 5 til 6000 Kilogr. Kvælstof pr. Hektare og til en Dybde af 25 Centimeter; og den fim- plefte Sammenligning imellem Kvælftofmængden i Jordbunden og den, som er taget bort i Afgrøderne, viser, at den sidste Del kun udgjorde en meget lille Brøkdel af det hele, og at Jordbunden snarere vilde kunne komme til at lide Mangel paa alle andre. Næringsstoffer end paa Kvælstof. Det fremgaaer af Mayers Forsøg (Ergebniß landwirth- schastlicher und agriculturchemicher Versuche. München, 1 Heft. P. 129), at Agerjordens Forhold til Alkaliernes Opløsninger i Vand ikke giver nogen Oplysning om dens Kvælstofsorbin- delsers Natur. Man havde staaet i den Formening, at alt Kvælstof, som var tilstede i Jorden som Ammoniak, maatte kunne uddrives ved Destillation med kanslist Kali, og at den Del af Kvælstoffet, som ikke blev uddreven, ikke kunde være