Agerbrugets Naturlove
Forfatter: Justus Liebig
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 421
UDK: 630 Lie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ammoniak og Salpetersyre.
299
Evnen til under disse Omstændigheder at holde en vis
Mængde af den optagne Ammoniak tilbage, er, som man ser,
meget forskjellig; Havannajorden (en mager Kalkjord) tilbage-
holdt en Sjettedel, Schleißheimerjorden en Fjerdedel, Bogen-
hauserjorden næsten en Trediedel as den optagne Ammoniak.*)
Saaledes kan man forklare, hvorfor man, ved at opvarme
en med Ammoniak mættet Agerjord flere Timer med en Na-
tronoplosning, dog kun kan uddrive en Del af Ammoniakken,
og det er maaske snarere den langvarige Indvirkning af Van-
det ved den hoiere Temperatur end Natronets chemiske Til-
trækning, der efterhaanden bevirker, at den bundne Ammoniak
udskiller sig i Luftform. Der er i Virkeligheden ikke ved denne
Operation nogen Grændse, ved hvilken Ammoniakudviklingen
ophorer; selv efter 25 Timers vedholdende Opvarmning i
Vandbadet viser den overdestillerede Vædske sig endnu alkalisk.
De ovennævnte Jordsorter forholde sig ved Behandling
med kogende Natronlud i deres naturlige Tilstand ganske, som
om de tildels havde været mættede med Ammoniak. J det
folgende er A den til hele Kvælstofmængden svarende Ammo-
niak, som blev uddreven af de forskjellige Jordsorter ved Glod-
*) Der er ikke noget forunderligt ved dette mcerkelige Forhold; thi det
beviser kun, nt Ammoniakken tildels findes i Jorden under en ganske
anden Form end som Salte. Animoniakfaltene ere Ammoniumfor-
bindelser, som med storste Lethed sonderdeles af Alkalier, alkaliske
Jordarter og Metalilter, idet disse Baser troede i Ammoniumiltets
Sted, eller Ammoniummet erstattes ved et andet Metal. Derimod
have vi ingen Grund til at tro, at den Ammoniak, der er bunden
til den porose Madjord ved en mekanisk Tiltrækning, skulde vige
Pladsen for et andet Stof, som ikke har en stärkere Tiltrakning til
Jorden.
Den knlsure Kalk udover neppe ved almindelig Temperatur nogen
Virkning paa svovlsur Ammoniak. Derimod sonderdeles Ammo-
niaksaltet fuldstamdigt i en Jord, som indeholder kulsur Kalk; Kal-
ken trader i Ammoniakkens Sted, og denne frigjores ikke, men iud-
gaaer i en ny Forbindelse, paa hvilken Kalken ikke virker.