Agerbrugets Naturlove

310 Ammoniak og Salpetersyre. ner indfort Guano — vilde kun forflaae nogle faa Aar til at ernære Tilvæxten til Englands og Wales's Befolkning. Og hvorledes vilde det se ud i England eller i Europa sex eller ni Aar senere, naar vi for at ernære den voxende Befolkning virkelig vare henviste til Jndforselen af Ammoniak fra de andre Verdensdele? Vilde vi om 6 Aar kunne indfore 12 Millioner og om 9 Aar 18 Millioner Centner Guano? Vi vide mcd storste Bestemthed, at den Ammoniakkilde, som vi have i Guanoen, i Lobet af faa Aar vil være udtomt, at vi ikke Have nogen Udsigt til at opdage nogen uy, rigere Kilde; vi vide, at Befolkningen ikke blot i England, men i alle europæiske Lande voxer med mere end 1 Procent aarlig; og endelig vide vi, at Kornudforselen fra de forenede Stater, Ungarn o. s. v. nodvendig maa aftage i samme Forhold som disse Landes Befolkning tiltager. Man vil dog vel efter disse Betragtninger finde, at det er et fuldkommen forfængeligt Haab, at man skulde kunne bringe et Lands Afgrøde til at stige ved Tilførsel af Ammoniak. J Tydfkland koster 1 Pund Hvede fortiden 4 Kreuzer og et Pund svovelsur Ammoniak 9 Kreuzer; var det altfaa muligt ved at sætte et Pund af dette Salt tit vore almindelige Gjod- ningsmidler, at frembringe 2 Pund Hvede mere end forhen, faa vilde den tydske Landmand for et Udlæg af 60 Kreuzer i Sølv faae 53 Kreuzer tilbage i Korn. Dette Forhold imellem Udlæg og Indtægt er aabenbart vel bekjendt i Praxis; thi lige til dette Oieblik have Ammoniaksaltene ikke været anvendte i nogetsomhelft Land; selv om nemlig endnu mange Gjodningsfabri- kanter sætte en vis Mængde Ammoniaksalte til deres Produk- ter, faa sker dette i Hovedsagen af Hensyn til den Forkjærlig- hed, som Landmændene nære derfor, uden at Nogen er istand til at angive, hvilken Nytte denne Tilsætning har bragt ham. Denne Fordom vil efterhaanden forsvinde af sig selv, naar de