Agerbrugets Naturlove

324 Kogsalt, salpetersurt Natron, Ammoniaksalte, Gibs. stoffer for den efterfølgende Halm (Hvede), end Tilfældet var med den forste Mark. Heraf synes den paafaldende Kjendsgjerning at lade sig forklare, at de salpetersure Salte i Aaret 1857 udsvede en langt gunstigere Virkning paa Marken end Guanoen, endskjondt Marken i Guanoen havde modtaget ligefaameget Kvælstof som i de salpetersure Salte og desforuden Fosforsyre og Kali. Marken var endnu tilstrækkelig rig paa Næringsstoffer til en god Bygafgrode, og behovede kun en jevnere Fordeling af dem, hvilket bevirkedes ved de salpetersure Salte og Kogsalt. Ved disses Hjælp blev lige saa mange ja endnu flere Næringsstoffer gjort skikkede til at ernære og gaae over i Bygplanterne, som Tilfældet var paa det med Guano gjodede Stykke, som dog indeholdt en større Totalmængde af Næringsstoffer. Hvad der havde en Indflydelse paa Resultaterne af disse Forsøg, som maa tages med i Beregning, er den af Dr. Zöller godtgjorte Kjendsgjerning, at Natronnet synes at have en be- stemt Andel i Frembringelsen af Bygkjernen. De anvendte salpetersure Salte virkede aabeubart ikke alene som Middel til at udbrede andre Næringsstoffer; men Natronnet havde lige- saa vel som Salpetersyren sin Andel i Størrelsen af den op- naaede Afgrode. I det 4de Forjog modtog Marken ligefaa megen Salpetersyre, som i det andet, men Salpetersyren var i det 4de Forjog forbundet med Kali som Base og ikke med Natron, og Tilsætningen af Kogsalt i det 5te Forjog bevirkede en kjen- delig Forogelse af Afgroden af Kjernen. I det 3die og 5te Forsøg var den anvendte Saltmængde aabenbar for stor og Overstuddet bragte Udbyttet ned under det, der blev opnaaet ved Chilisalpeter alene. Paa den mere afkræftede Mark oversteg det i 1858 ved Guano opnaaede Udbytte af Kjerne og fornemmelig af Straa alle de øvrige. I det Hele taget var denne Marks Madjord mindre rig paa Næringsstoffer, og Forøgelsen af dem viste sig