Agerbrugets Naturlove

Kogsalt, salpetersurt Natron, Anemoniaksalte, Gibs. 333 Ved Gibsens Indvirkning synes forovrigt en Del Kali at være blevet optaget af Oplosningen foruden Magnesiaen. Af 1000 Gr. Jord fra en Hvedeager optoge: 3 Liter rent Vand. 3 Liter Gibsvand. Kali . . . 24,3 Milligr. 43,6 Milligr. Man ser, at Gibsens Virkning er meget sammensat, og at saavel Magnesia som Kali ved denS Mellemkomst blive mere udbredelige i Jordbunden. Sikkert er det, og dette maa foreløbig fastholdes, at Gibsen udover eu chemist Virkning, der gaaer i Dybden, paa selve Jorden, og at visse Næringsstoffer som en Folge af Jorddelenes chemiske og mekaniske Forandring blive gjorte tilgjængelige eller optagelige for Kloverplanten, medens de tidligere ikke vare det. I Regelen føger man, naar man vil forklare et Gjod- ningsstofs Virkning, at finde Grunden dertil i Plantens Sam- mensætmng, men jeg troer ikke, at dette altid er et rigtigt Udgangspunkt. Sammensætningen af Planternes Fro, f. Ex. af Hvedekornet, er saa constant eller saa lidet foranderligt, at det er aldeles umuligt at slutte tilbage fra dets Analyse til den Jordbunds Rigdom eller Mangel paa Fosforsyre, Kvælstof, Kali etc., hvori det er voxet. Rigdommen eller Manglen paa Næringsstofser i en Mark udover en Indfly- delse paa Antallet og Vægten af de Frokorn, som danne sig, men ikke paa det relative Forhold mellem deres Grund- bestanddele. Saaledes fandt Pincus f. Ex. Procentmængden af Magnesia i den ugjodede Klover lidt hoiere end i den, der var gjodet med svovlsure Salte, men i den Hele Afgrode ud- gjorde Magnesiamængden meget mere. Magnesiamængdeu i: gjodet med svovl- ugjodet. gjodet med Gibs, surt Magnesia. 100 Kloverhoaske . 5,87. 5,47. 5,27. i den Hele Afgrode 8,8 F 13,29 ^? 13,54 ^