Agerbrugets Naturlove

Planten. 31 uafbrudt Virksomhed; der bliver stadig optaget Næring, men ben bruges kun tildels til at forsge Bladmassen og slet ikke til at frembringe Stængel. Man har derfor al Anledning til at troe, at den allerstørste Del af det i denne Tid i Bladene frembragte Dannelsesstof gaaer over i Rødderne, og at dette Forraad da senere anvendes til at danne Straaet. Ved Ind- trædelsen af den Høiere Temperatur forhøies enhver Virksom- hed i Kornplanten; Mængden af den Næring, der daglig op- tages og forarbeides, tiltager med Omfanget af de Apparater, hvorved den optages og forarbeides; i Foraarstiden dø ad- skillige af de tidligste Blade bort, og det samme er Tilfældet med de Rodtrevler, der have ndtømt de dem omgivende Jord- partikler. Ved Livsknuden danner der sig nye Spirer og med Hver Spire nye Smaarødder, indtil Leddene i Straaet Have naaet en vis Længde. Fra nn as indtil Vegetationens Af- slutning bliver saavel den optagne Næring, som den i Bladene, Straaet og Roden tilstedeværende, bevægelige Del af de dan- nede Stoffer anvendt til Blomsterne og til Frødannelsen. Schubarts Iagttagelser vise, at Halmplanternes Rødder i den første Udviklingstid tiltage langt mere i Masse end Bladene. Paa Rngplanter, som 6 Uger efter Udsaaeningen Havde skudt Blade af 5 Tommers Længde, fandt han Rødder af 2 Fods Længde. Til Rodudviklingen svarer Straadannelsen og Evnen tit at danne Sideskud. Paa Rugplanter med 3 til 4 Fod lange Slabber fandt Schubart elleve Sideskud, paa andre med 1^ til 2s Fvd lange Rodder kun 1 til 2, og paa Planter, Hvis Rødder ikke vare længere end 1^ Fod, slet ingen Sideskud. For at Vintersæden skal kunne trives srodigt, er det nød- vendigt, at der ved Temperaturens Indflydelse i de kolde og kjelige Maaneder sættes en vis Grændse for de ydre Organers Virksomhed, uben at den dog helt tilintetgjores. Det er Hel- digst for den forestaaende Udviklingstid, at Luftens Temperatur