Agerbrugets Naturlove
Forfatter: Justus Liebig
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 421
UDK: 630 Lie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Register.
411
Virkningen nf ben mekaniske Bearbeibning 123. Det er den med Gjod-
ningsstofser mattede Jord, hvormed Landmanden gjsder 134. Specifiske
Gjodningsmidler sor de enkelte Planter 142. Gjobuingsforsog i Sach-
sen 177. Russells Gjobuingsforsog 204. Forfljellige Marker behove ulige
store Gjoduingsmangder 206. Gjoduingsmangdeu staaer i omvendt For-
hold tit be Afgroder af Klover, Roer og Gras, som Marken kan give
i ugjodet Tilstand 207. Produceres i Japan fortrinsvis af Menne-
sket 385.
Graham. Forsag over Diffusion 60.
Grsnsuoersplanter. Udbrede sig ved Robndlobere 11.
Grontgjodning. Dens Virkning pan feige og fvare Jorder 84.
Guano. Anvendt ved de sachsiske Forsog 178. Dens Bestanddele
243. Askeanalyse 244. Sammenligning imellem Guanoens og Ben-
melets Virkning 245, 265. Omsatning imellem dens Bestanddele i fug-
tig Jord 246. Kan ikke erstatte Staldgjodningen 248. Virkning Paa
Marker, som i hver Afgrode tabe fosforsure Salte 249. Guano lokker
de andre Stoffer saasom Kali og Kiselsyre ud nf Jorden og udpiner den
derved 250. Anvendelse til nt berige enkelte Pletter med fossorsure Salte
og Kvalstos 251. Guano blandes undertiden med Gips; Grunden der-
til 251. Det er hensigtsmassigt at befugte Guanoen med Vand med
lidt Svolsyre og derpaa efter Henstand blande den med Jord eller des-
lige 251. Resultat nf Gjodskning med Guano ved de sachsiske Forsog
252. Indflydelse paa Halmasgroden langt starre end paa Kjerneasgroden
254. Mangler Kiselsyre 255. Baker- og Jarvisgunnoens Sammen-
satning 264. Forsog over Virkningen af Gnano og forfljellige Ammo-
maksalte besorgede af den landoekonomifle Forening i Baieru 287.
H.
Hales. Forsog over Saftbevagelsens Mekanik 343.
Halm. See Straa.
Havre. Roddannelse 9. Udvikler sig og satter modent Fro i 90
Dage 24. Dens Udvikling i de forfljellige Perioder nndersogt as Ahrends
32. Sammenligning imellem de Mängder as Aflebestanddele og Kval-
stof, som Havre- og Roeplanter optage 36. Forholdet imellem Mang-
derne af Fosforsyre, Kali, Kalk, Magnesia og Kiselsyre i Havreplanten
119. Havreafgrode paa ugjodet Jord ved de sachsifle Forsog 179. Nar-
mere Betragtninger herover 194. Afgroder efter Staldgjodning ved be
samme Forsog 197. Gjennemsnitsvagt 200.
Henneberg. Forsog over Absorptionsevnen 131.
Humus. Dens dobbelte Virkning paa Planterne 83.