Agerbrugets Naturlove
Forfatter: Justus Liebig
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 421
UDK: 630 Lie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Register.
415
Lupin. Dm gule Lupin er den sidste Tilflugt for nt Hente Narings-
stoffer fro Undergrunden 219.
Lysimetere. Deres Indretning og Brug 87. Lysimetervand under-
segt af Dr. Zöller 352.
Lovtræer. Deres Bladtab medferer ringe Tab af uorganiske Be-
standdele 15.
M.
Macaire og Decandolle. Chondrilla muralis og Phaseolus vulgärs
afgive organiske Stoffer til Vandet, hvori de voxe 5.
Magnesia. Plantenæringsstos 2. Dens Rolle ved Kali- og Am-
moniaksaltenes Senderdeling i Agerjorden 65. Mangel paa Magnesia
paavirker Kloveren 120. Synes at spille en Hovedrolle ved Frodannel-
fen 244.
Mais. Knops Forfog over MaisenS Udvikling i en Oplosning af
dens Naringsstoffer 362. Stohmanns Forfog i samme Retning 371.
Virkning af at forskjellige Naringsstoffer beroves Majsen 372.
Matricaria chamonilla. Askeaualyfe 222.
Mangan. I Havvandet og i Saltvandsplanterne 49.
Mayer. Forsag over Agerjordens Forhold til Alkaliernes Oplos-
ninger 297.
Mennefleexcrementer. Deres hoie Vardi 258.
Metzler. Forsag over Virkningen af at ftjære Bladene af Raps-
planter 25.
Middelafgrode. Hvad man forftaaer derved 239. Statistiske Op-
tegnelser, som vise dens Aftagen 240.
Mohl. Lovtræbladenes Barkceller fyldes nied Melstof, som forsvin-
der fra Bladpuden 15. Saftrigdonimen i Bladene sormindskes for Lov-
faldet 15.
N.
Ratron. Plantenaringsstof 2. Jorden har langt ringere Tiltræk-
ning til Natron end til Kali 73. Har en bestemt Andel i Dannelsen
af Bygkjernen 324.
Neldinbium asperifolium indeholder meget Jern og Mangan 54.
Rildalen. Grunden til dens Frugtbarhed 233.
Nymphæa coerulea, deutata og lutea indeholde meget Jern og
Mangan 54.
Raegeli. Forfog med at lade Planter voxe i Torvejord, der i for-
fkjellig Grad var mættet med deres Raringsstoffer 100.
Næringsstoffer. De optages ikke ved nogen simpel osmotisk Proces,
men Rodderne spille en Rolle i Henseende til Mængden og Beskaffenheden as