Agerbrugets Naturlove
Forfatter: Justus Liebig
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 421
UDK: 630 Lie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Register.
419
Schubart. Iagttagelser over Halmplanternes Udvikling 31.
Schulh-Fleeth. Undersogelse over Askemangden i Nymphæa alba
og Arundo phragmites 55.
Schonbein. Paaviser Dannelse nf salpetersyrlig Ammoniak ved lang-
som Iltning 312.
Sendtner. Pauser i Skovtræernes Frugtbaring 15.
Skove. Grundene til det Skadelige i at borttage det faldne Lov fra
Lovtraskovene 98.
Skovtraer. Pauser i deres Frugtbaring 15.
Sollys. Kosniisk Betingelse for Plantelivet 2.
Sortford. Russisk 65. Mister ved to til tre Aars Dyrkning med
Runkelroer saa meget Kali, at den ikke giver lonneude Afgroder 210.
Schmids Undersogelse af dens Kvalftofmangde i forskjellige Dybder 296.
Snylteplanter. Optage Næringsstofferne i forskjelligt Forhold nf
Ammens Näringssaft 50.
Spiring. Betingelserne for Spiring 4. Hvad der foregaaer ved
Spiringen 4. Spireevnen tabes af forskjellige Froforter ved forskjellige
Varmegrader 5. Hvedens Spiring 38. Intet Stof udenfor Planten
undtagen Vand og Ilt medvirker ved den 38.
Spelt. Dens Gjennemsnitsvcegt 200.
Staldgjodning. Virkning af den paa en seig og svar Jordbund 84.
Er en meget uensformig Blanding af randnende Halm og Plantelevnin-
ger med faste Dyreexcrementer 134, 172. I den forraadnede Staldgjod-
ning ere Naringsstofferne langt bedre fordelte end i den friske 135. Under-
sogt af Völker 135. Virker mekanisk paa Jorden 136. I Regelen gavn-
lig for alle Planter 142. Virkningen beroer paa dens Rigdom paa Plan-
ternes nforbrandelige Astebestanddele 175. Anvendt ved de sachsiske Gjod-
ningssorsog 178. Asgrode ester Staldgjodning ved de sachsiske Forfog 197.
Grunden til Staldgjoduingens ulige Virkning paa de forskjellige Marker
202. Staldgjodningen let at anvende fordi den altid virker 203. Den
kan ikke vedligeholde en'ensnrtet Beskaffenhed nf Jorden 211. Staldgjod-
ningen erstatter de ved Salg bortførte Kjernebestanddele ved andre, som
Foderurterne hente fra de dybere Lag 215. Jordens Tab og Vinding
ved Staldgjodning 220.
Straa. Betydningen af nt Straaet fores tilbage til Marken 161.
Virkningen heraf paa Straa- og Kjerneafgroden 162. Ulighed i Forhol-
det imellem Kjerne og Straa pna forskjellige Marker 187. Udvikling nf
Kjerne- og Straadannelsen 187. Straastofferne borttages af Kartofler og
Topinambur 211. Straabestanddelene fores ved Staldgjodningen suld-
ftcendig tilbage til Marken 215. Straaafgroderne ere i Gjennemsnit til-
tagende 228.
27*