Agerbrugets Naturlove

40 Planten. Det Mærkeligste ved denne Udvikling er den Maade, Hvorpaa det kvælstosholdige Stof i Frøet forholder sig. Det bliver til en Bestanddel af Rodtrevlerne, Stængelen og Bla- dene og bevirker Celledannelsen i dem. Esterai de forste Blade crc bortvisnede, gaaer det over i de folgende, og vedbliver, saalænge der endnu er Materiale til Celledannelsen tilstede, at spille den famine Rolle for anden og tredie Gang. Der finder i Virkeligheden ikke noget egentlig Forbrug af det Sted i Planten, og det anvendes ikke til at danne nogen constituereude Del af Cellen. Endskjondt Bousfingaults Forsag over Plantens Væxt i det Tilfælde, at enhver kvælftofholdig Næring udelukkes (Annal, de chiin. & phys., Ser. III, XLIII, p. 149), ere anstillede i en anden Hensigt, egne de sig dog ganske til at fjerne enhver Tvivl om, at det kvælstosholdige Stof har den ovenfor antydede overordentlig vigtige Evne til at kunne ved- ligeholde Plantens Livsvirksomhed, nden at det selv tiltager i Masse. 3 disse Forsog bleve Lupiner, Bonner og Karse saaet i ren, udvastet og glodet Pimpsten, hvori en vis Mængde Aske af Staldgjodning og af lignende Frokorn, som de udsaaede, blev indblandet. Planterne voxede tildels under Glasklokker, Hvori den kulsure Luft stadigt blev fornyet. Saavel Luften som det Vand, der brugtes til Vanding, blev omhyggeligt befriet for Ammoniak. Resultaterne af disse Forsøg vare følgende: Af en Udsæd af 4,780 Grm. Fro (Lupiner, Bønner, Karse), hvori der var 0,227 Grm. Kvælstof, blev i det afspærrede Rum avlet 16,6 Grm. tørrede Planter, og naar Jordbundens Kvælstofmængde iberegnes, gjenvandt man 0,224 Grm. Kvælstof. I et andet Forsog, hvori Planterne voxede i fri atmosfærisk Luft, dog faaledes at de vare beskyttede mod Dug og Regn, blev der af 4,995 Grm. Fro (Lupiner, Bønner, Havre, Hvede og Karse)