Agerbrugets Naturlove

50 Planten. Grahams Iagttagelser (Phil. Mag. 4de Ser. August 1850) vise, at Stoffer, som formaae at udøve en chemisk Ind- virkning paa de dyriske Hinder, saaledes som knlsurt Kali og kaustifl Kali, der bringe dem til at opsvulme og efterhaanden decomponere dem, i hsi Grad befordre*) Vandets Gjennem- trængett; og han gjvr den Bemærkning, at de overalt i Plante- bygningens Dele, i dens Membraner og de Celler, hvoraf de bestaae, uophørligt foregaaende Forandringer, Adskillelser og Dannelser af nye Forbindelser, Virkninger for hvilke vi ikke Have noget Maal, aldeles luaac forandre den osmotiske Proces, faa at altsaa Mineralstoffernes Gjennemgang gjeunem de le- vende Plantehinder moa foregaae efter meget sammensatte Love. Landplanterne forholde sig paa en lignende Maade til den Jord, hvori de voxe, som Saltvandsplanterne til Hav- vandet. En og samme Mark byder Planterne Alkalierne, de alkaliske Jordarter, Fosforsyre og Ammoniak i fuldkommen den samme Form og Beskaffenhed, men ingen Planteaske cr i Henseende til det relative Forhold melleni dens Bestanddele ens med Asken af en anden Plante. Selv Snylteplanterne, som modtage deres mineralske Bestanddele tilberedte paa en vis Maade fra andre Planter, forholde sig, som f. Ex. Viscum album, ikke som en paa Træet indpodet Gren, men de optage *) Vandet i Rorene paa hans Osmometer steg ved en Styrke af 7'n pCt. kulsur Kali til 167 Millim., ved 1 pCt. til 863 Millim. (33 Tomnier). I et andet Forjog steg Vandet ved en Styrke af 1 pCt. svovlsur Kali til 12 Millim., ved Tilsætning af ^ pCt. kulsurt Kali til denne Oplosning til 254 til 264 Millim., ved famine Kalioplosning alene kun til 92 Millim. Naar Membranerne un- dergaae en chemisk Forandring, kan der ikke vare Tale om et os- motisk ZEkvivalent. — Grahams nyeste Undcrsogelser om kry- stallinske og ukrystallisable Stossers Gjennemgang ere iscer mærkelige, og love at udbrede et klarere Lys over Processerne i den dyriste Organisme.