Agerbrugets Naturlove

56 Planten. losningen udenfor ben, og der optages følgelig frisk Kiselsyrc af denne. Dette finder derimod ikke Sted ved Nymphæa, fordi denne Plante ikke forbruger den optagne Kiselsyre. Antager man, at det forholder sig paa samme Maade med Optagelsen af Kulsyre og Fosforsyre, besidder Planten altsaa ikke Evnen til at træffe et Udvalg, men Optagelsen af Næringsstofferne betinges af osmotiske Forhold. Det lader sig vel ikke benægte, at selve Væxten eller Forogelsen af Plantens Masse er en Betingelse for Optagel- sen af Næringsstofferne; thi ligesom det er vist, at en Plante ikke voxer, naar den ingen Næring faaer, ligesaa vist er det ogsaa, at den ikke optager nogen Næring, naar de ydre Be- tingelser for deus Væxt ikke ere gunstige. Men den ovenfor antydede Betragtningsmaade kræver Forudsætninger, som ikke lade sig forene med hvad der i Virkeligheden finder Sted i Naturen. Den forudsætter saaledes, at der virkelig udenfor Rodderne findes en Oplosning, som indeholder alle Planternes Afkebestanddele, ligeledes, at Planternes Rodder i det Hele have cns Bygning, og at Saften har samme Beskaffenhed. Hvad Rodderne angaaer, saa synes de almindeligste Iagt- tagelser at bevise, at de have forskjellig Evne til at tilegne sig den mineralske Næring, hvilket yttrer sig i en ulige stærk Til- trækning. Ikke alle trives lige godt i enhver Jord, den ene Plante voxer bedst i blødt Vand, den anden i haardt eller kalkholdigt Vand, en tredie kun i Sumpe, flere ynde kulstof- og kulsyrerige Marker, som s. Ex. Torveplanterne, atter andre kun saadanne, som indeholde Alkalier i rigelig Mængde. Mange Mosarter og Lavarter voxe kun paa Stene, hvis Overflade de kjendeligt forandre, andre, saasoui Køleria (Kambunke), ere istand til at udtrække de smaa Kvantiteter Fosforsyre og Kali, som sindes indblandede i Kiselsandet. Græsrødderne angribe de feldspathagtige Stene, og fremskynde derved deres Forvittring. Roerne, Esparsetten og Lucerne modtage, saavelsom Egen og