Agerbrugets Naturlove
Forfatter: Justus Liebig
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 421
UDK: 630 Lie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordbunden.
71
bringer, ved hvilke Jordbundens chemist bundne Stoffer blive
istand til at optages af Rødderne. En vis Vandmængde er
fornoden til Omflytning af Jordbundens oploselige Bestand-
dele. Vandet sonderdeler ved Kulsyrens Medvirkning Kisel-
forbindelserne og gjor de uoploselige fosforsure Salte oploselige
og flikkede til at udbredes igjennem hele Jordbunden.
De i Jordbunden forraadnende organiske Levninger afgive
svage men varige Kulsyrekilder. Men uden Fugtighed foregaaer
Forraadnelsen ikke; stillestaaende Vand, som forhindrer Luftens
frie Tilstrømning, forhindrer ogsaa Kulsyredannelsen. Ved selve
Forraadnelsen udvikles Varme, som kjendeligt forhoier Jord-
bundens Temperatur.
Ved forraadnende Plante- og Dyrelevningers Medvirkning
faacr en ved Dyrkning udpint Mark i kortere Tid sin tabte
Frugtbarhed tilbage, og en Gjodskning med Staldgjodning under
Brakken indvirker gunstigt derpaa. En tæt Overskygning af
Jordbunden ved en bladrig Plante foroger Virkningen af Aar-
sagerne til Forvittringen under Brakken, idet Fugtigheden holder-
sig længere i Jorden under Plantedækket.
I en poros kalkrig Jordbund foregaaer Forraadnelsen af
organiske Stoffer hurtigere end i en leret. Tilstedeværelsen af
de alkaliske Jordarter bevirker under disse Omstændigheder, at
den i Jordbunden tilstedeværende Ammoniak ilter sig sammen
med de kulstofrige Stoffer og gaaer over til Salpetersyre.
Enhver Kalkjordbund afgiver ved Udvadflning salpetersure
Salte til Vandet. Salpetersyren holdes ikke tilbage af den
porøse Jord, saaledes som Ammoniakken, men føres, forbunden
med Kalk eller Magnesia nedad ved Regnen. Medens den i
Jorden foregaaende Salpetersyredannelse er gavnlig for Planter,
der saaledes som Kløver og ZErter hente deres Næring,
hvortil her Kvælstoffet maa regnes, fra en større Dybde, virker
Brakken netop af denne Grund mindre heldigt paa de lang-
straaede Afgrøder paa en Kalkjord, der er rig paa organiske