ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Ande…vdel: Europæisk Porcelæn

Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

Forfatter: Emil Hannover

År: 1923

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 586

UDK: 738 Han

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 908 Forrige Næste
liar man hidtil vistnok aldrig fundet en af de blommeblomstrede Bojaner. I Bunden af disse ses undertiden et malet Blad af Artemisia eller en stiliseret Lotos, men som oftest intet eller højst en blaa Ring. I nogle sjældne Stykker fra K’ang-Hsi-Tiden kan man møde (kob- ber)rødt under Glasur i Forbindelse med den blaa under Glasur eller ogsaa med lidt Guld (Fig. 207). Hertil kom- mer i endnu sjældnere Stykker den cela- dongrømie Glasur snart som Malegrund, snart som Fond for Udsparinger med Malerier i en af de to andre, her nævnte Farver eller begge. Men den røde Un- derglasurfarve var altid vanskelig, og før Overglasurmaleriets rige System var blevet rigtig udviklet, hvilket næppe skete før mod Slutningen af K’ang Hsi’s Regeringstid (ca. 1700), synes man i Ching-tê chên at have været henvist til at tilfredsstille Tidens Krav om Fler- farvethed ved at fortsætte og udvikle det fra Ming-Tiden nedarvede Tre- farvemaleri (san ts’ai) paa Biskuit. Som man vil erindre, bestod dette i at male eller »vaske« med farvede bly- holdige Glasurer paa det til Biskuit brændte Ler, der derpaa brændtes paa Ny i Højilds-Ovnen (men i Bunden af denne eller paa andre Steder, hvor Temperaturen ikke var saa høj, at den kunde forbrænde Farverne). De gamle Fig. 210. Vase af famille noire. K’ang Hsi’s Tid. South Kensington-Museet. san Is’ az-Farver, grønt, mangan og gult, suppleredes nu under K ang Hsi med en sort under en gennemsigtig grønlig Glasur samt en hvid med en svagt grønlig Tone, og yderligere undergik den gamle Teknik en. væsentlig Forandring, idet Farverne ikke mere paaførtes indenfor ophøjede Linjer, der tjente til at forhindre dem i at flyde i hinanden, men fortrinsvis anvendtes paa saadanne Former, der paa naturlig Vis begrænsede dem, d. v. s. plastisk prydede Stykker og frem foralt Statu- etter af Guder, Heroer osv., paa hvilke Hoved og Hænder ofte er efter- ladte i den hvide Biskuit (sml. p. 114 og Fig. 185), medens Dragternes Folder, Borter osv. (paa de hyppigt forekommende Fugle-Figurer Fjere- ne) begrænser de farvede Glasurer og forhindrer dem i at flyde sammen.