Dresden, skønt det særlig er af denne Del af det derværende Lager,
der er blevet solgt ved de førnævnte nylige Auktioner.
For uøvede Øjne og for Folk, der aldrig har haft disse Ting i deres
Hænder, men kun har set dem
bag Laas og Glas, kan det være
vanskeligt nok at skælne de kines-
iske fra de japanske (se Exemplet
Fig. 233—234). Det afgørende er
ikke altid, om Motiverne i Tegning
og Karakter er overvejende kines-
iske eller japanske; thi til at be-
gynde med kopierede man i Japan
Kina og senere i Kina Japan. Paa
nærmere Hold af Tingene og efter
nogen fortrolig Omgang med dem,
vil man dog hurtigt erkende, at
Fig. 230. Fad af kinesisk »Imari«-Porceilæn.
Dekoreret i blaat under Glasur og i famille
perfe-Farvcr. K'amj IIsVs Tid. Saml.Alexander.
det Problem, de frembyder, aldeles
ikke hører til de vanskeligste. Det
kinesiske Porcellæn er tyndere,
tættere og finere i Massen, end det japanske, og har, som oftere sagt,
et grønligt Skær, medens det japanske, der er mere sandet, grovere og
tykkere, har en graalig Tone og en
er Farverne i Dekorationerne paa
Kinas og Japans Imari-Porcellæn
tildels tydeligt forskellige i deres
Nuancer. Den kinesiske under-
glasurblaa er saaledes ren og klar,
den japanske mørkere og ligesom
mudret. Den kinesiske jærnrøde
er koralrød og tynd, den japanske
mere indisk-rød, tykkere og uigen-
nemsigtigere. I Tvivlstilfælde,
hvor det gælder de store Fade,
hvoraf det — som antydet —
vrimler i begge Grupper, vil Bag-
»musselinagtig« Overflade. Desuden
Fig. 231. Fad af kinesisk » Imari «-Porcellæn,
dekoreret i jæmrødt, blaat og Guld. K’ang
Hsi’s Tid. Nationalmuseet, Stockholm.
siden af Fadet som oftest hæve
enhver Tvivl. Er Fadet japansk,
vil man nemlig lier som Regel
finde (én, tre eller flere) smaa glasurblottede Pletter eller Forhøjninger,
som er Rester af de afbrækkede Smaakegler af Ler, der har haaret
Stykket i Branden. Disse »spur-marks«, som de kaldes paa Engelsk