134
(Italienernes »pironi«-Mærker, sml. Haandbogens Bd. I, p. 92, 156 og
Fig. 118), vil man aldrig finde paa kinesisk Porcellæn. Ogsaa en anden,
i bogstavelig Forstand følelig Forskel findes der mellem de store kines-
Fig. 232. Bojan og to Flasker af kinesisk » Imari «-Porcel-
læn, dekorerede i jærnrødt, blaat og Guld. K’ang HsVs Tid.
Nationalmuseet, Stockholm.
Krukker. Paa de kinesiske af disse kan man
iske og japanske Fade
af »Imari«-Typerne. De
japanske, der maat-
te have Støtter under
Branden for at bære sig,
er trods disse bølgede
at føle paa, medens de
kinesiske er jævne og
glatte. Mærkelig nok er
Forholdet paa en vis
Maade det modsatte m.
H. t. de store Vaser og
ofte føle flere eller færre
liorizontalt omkringløbendc flade Riller, der enten er bievne staaende
fra Drejningen eller er Spor af, at Skærven har »sat« sig under Branden.
Fig. 233-234. Sammenstilling af en Flaske af kinesisk og
en do. af japansk » Imari «-Porcellæn. Den kinesiske deko-
reret i jærnrødt, blaat og Guld, den japanske i grønt,
jærnrødt, blaat og Guld. K’ang Hsi’s Tid. Nationalmuseet,
Stockholm.
Paa tilsvarende japan-
ske Vaser og Krukker
er der intet af den Art
at mærke.
Med Hensyn til Kinas
Porcellæn fra K’ang
Hsi-Tiden staar det til-
bage at erindre om, at
det formedelst Forbudet
af 1677 (se p. 22) som
Regel ikke bærer det
kejserligen zen hao, hvor-
imod det jævnlig i Sted-
et for er betegnet med
et Blad af Artemisia, et
Røgelseskar (ting), en
Ung s/////-Svamp eller an-
det af de mest kendte
Sindbilleder i eller uden
en enkelt eller (hyp-
pigst) dobbel Ring, som dog ogsaa — og meget ofte — optræder tom.
Saa ofte er det sidste Tilfældet, at Falsknerne har forstaaet, at man
her har at gøre med et Træk, der paa én Gang er bekvemt og tak-