den blaa Underglasurfarve nu var geraadet, er dens Degradering indtil
videre til at tjene til Konturering af Malerier med den grønne (eller
røde) Familj es Smeltefarver
(Fig. 245), — en Teknik, der
allerede blev forsøgt under
K’ang Hsi, men som først nu
blev almindelig anvendt. Man
reagerede aabenbart under
Yung Chêng paa den fore-
gaaende Tids Forkærlighed
for den blaa og ophørte fore-
løbig fuldstændigt med at
bruge den eneraadende paa
større Stykker, hvorimod den
vedblivende blev brugt til
hele Servicer. I Forbindelse
med rød Underglasur eller
gule og koralrøde Grunde op-
træder den derimod ikke
sjældent paa fine Stykker med
Yung Chéng’s eller hans Efter-
følgers Mærke (Fig. 246). Der
mangler overhovedet ikke
Arbejder med disse Mærker,
Fig. 249. Snusflasker fra Ch’ien Lung's Tid.
Porcellænssamlingen i Dresden.
Fig. 250. Snusflasker fra Ch’ien Lung’s Tid.
Kunstindustrimuseet, København.
Fig. 251. Kejserlig Fiskekumme med Dragedeko-
ration i famille rose-Farver. Ch’ien Lung’s Tid.
Tidligere i Samlingen Burdett-Coutts.
i hvilke nye Virkninger er
søgte fremkaldte med de gam-
le Farver. Ogsaa andre nye
Farver end de »fremmede«
kan man møde i Porcellæn
med Yung Chéng’s eller Ch’ien
Lung’s Mærke eller med tyde-
ligt Præg af at tilhøre deres
Tid. Saaledes en smuk, Tusch-
lignende sort. Af den blev der
dog overvejende gjort en trist
Anvendelse, idet den navnlig
blev brugt til at imødekom-
me Europæernes taabelige
Ønsker om at se deres egne
Kobberstik eftermalede med Pensel paa Kinas Porcellæn. I højere Grad
end nogensinde før blev Forgyldningen, den lette og matte kinesiske