151
og Elegance til de fornemste Ting fra det begyndende Forfalds Tid.
Om store Masser af kinesisk Porcellæn, der lige siden dets Fremstilling
i det 18de Aarhundred bevis-
lig har været i europæisk Eje,
er det ikke altid let at afgøre,
om det oprindelig var bestem t
til Export og med Rette kan
stemples som Exportware i
Modsætning til samtidigt Por-
cellæn, der udelukkende svar-
ede til kinesisk Smag og Be-
hov. Naar Talen eromBrugs-
porcellæn, vil man som Regel
kunne dømme om det antyd-
ede Forhold efter Formerne;
men er Talen f. Ex. om en
Kuan-yin i »blanc de Chine«,
lader Spørgsmaalet sig ikke
besvare; thi meget kinesisk
Porcellæn var i det 18de Aar-
hundred i Europa lige saa
stærkt begæret som Kuriosum,
som det i Kina var benyttet
til Kultus. Klar og ren Be-
sked om Forholdet giver kun
det Porcellæn, der baade ved
sine Former og Dekorationer
tydeligt betegner sig selv som
udført paa Bestilling fra
Europa.
Af et af de oftere anførte
Breve fra det 18de Aarhun-
dreds Begyndelse fra Père
d Entrecolles kan det ses, at
der allerede paa hans Tid
blev fremstillet Porcellæn i
Ching-tê chên efter Ordre fra
Europa. »Det Porcellæn«, siger
den velunderrettede Pater,
Fig. 266. »Peking-Medaljon-Skaal« med Maleri i
famille rose-FetTver. Tao Kuang s Mærke og 3 id
(1821-51). Slotsmuseet, Berlin.
Fig. 267. Stort Fad, dekoreret i jærnrødt og Guld.
Saakaldet »ostindisk« Porcellæn. Kunstindustri-
museet, København.
Fig. 268. Punchebolle. Paa den ene Side en Gen-
givelse af Hogarths »A midnight modern con-
versation«; paa den modsatte (her viste) Side, det
danske Skib »Mars« med det asiatiske Kompagni’s
Bogstaver i Flaget. Saakaldet »ostindisk« Porcellæn
fra 1780’erne. Vestlandske Kunstindustrimuseum,
Bergen.
»som føres til Europa, er i Almindelighed gjort efter nye Modeller af
ofte besynderlig Form og vanskelige at udføre med Held. Ved den