1. TEKNISKE OG TERMINOLOGISKE
FORUDSÆTNINGER
Endnu før Stoffet Porcellæn var kendt i Europa, var Ordet
Porcellæn i Brug indenfor de af Latinen udledede Sprog, Ita-
liensk, Spansk og Fransk. Porcellana: det var Italienernes Be-
tegnelse for Venus-Snekken. Men Ordet findes i Middelalderens og Re-
naissancens Inventarer anvendt som Betegnelse ogsaa for andre skære
og glansfulde Stoffer saasom Perlemoder og den hvide Majolika. Til
Porcellænet synes det oprindelig at være blevet knyttet ud fra den
gængse Tro, at dette kostelige kinesiske Stof var et Produkt af knust
Konkylje. Første Gang brugt i Litteraturen i denne Forbindelse turde
det være af Marco Polo, den berømte venetianske Opdagelsesrejsende,
der ca. 1280 besøgte Kina, og hvem vi skylder den ældste europæiske
Beretning om Landets Produktion af Porcellæn. Dog benyttede ogsaa
han Ordet i Flæng som Betegnelse baade for Arbejder i udskaaren
Konkylje og Arbejder i det fremmede Stof, livis Bekendtskab han gjorde
paa sin Rejse. Først fra det 16de Aarhundred gik Ordet over til ude-
lukkende at være knyttet til Keramiken.
I den bevidste Betydning, hvori det siden har været anvendt i de
europæiske Sprog, betegner det ikke blot det Stof, hvoraf det kinesiske
Porcellæn er gjort, men alle porcellænsagtige Stoffer, d. v. s. Stoffer,
der, i Modsætning til Fayencen, Stentøjet og andre Arbejder af Ler,
har den Egenskab fælles med det egentlige Porcellæn, at de er gennem-
sigtige ligesom dette, uden Hensyn til, at deres Gennemsigtighed skyl-
des andre Ingredienser end Kaolinet.
Kao-lin (kinesisk egentlig »Højderyg«, efter nogle Navnet paa et
kaolinholdigt Bjerg, Kao-ling, i Nærheden af det keramiske Centrum
Ching-tê chên) er et usmelteligt Aluminiumssilikat, der i høj Tempe-
ratur forener sig med det smeltelige Dobbelsilikat Feldspat, kinesisk:
pe-tun-tse. De øvrige Ingredienser i det kinesiske Porcellæn er mindre
Kvanta af Magnesia, Kridt samt Kiselsyre i Form af Kvarts eller Sand.
i