Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

2 Fintdelte til det yderste, slemmede og filtrerede er disse Stoffer æltede sammen til en plastisk Masse, der lige vel lader sig presse i Form, støbe eller dreje, og dyppet i en Glasur af Feldspat og Kalk samt udsat for Højild, d. v. s. en Temperatur af 1350—1450 Gr. C., er denne Blanding undergaaet en kemisk Proces, af hvilken Porcellænet er udgaaet haardt, hvidt, gennemsigtigt og ofte saa forglasset, at det ved et Slag kan bringes til at klinge som en Klokke. I Aarhundreder forblev i Europa dette skønne Stof en Gaade, som man mange Steder forsøgte at raade. Først i det 16de Aarhundred lyk- kedes det i Italien at fremstille et Produkt, der for saa vidt lignede det, som det var mere eller mindre transparent. Men som dog var noget væsentligt andet: et kunstigt, et blødt Porcellæn i Modsætning til det naturlige, det haarde. Dette det første europæiske Porcellæn blev saavel i Italien i det 16de Aarhundred som i Frankrig i det 17de frem- bragt af en Blanding af hvidt Ler og et kunstigt smelteligt Silikat som Glas eller Fritte. Dækket med en blyholdig Glasur og brændt første Gang ved en Temperatur af ca. 1100, anden Gang af ca. 1000 Gr. C., blev denne Blanding til en vis Grad hvid og gennemsigtig som det egentlige, det haarde Porcellæn. Men den frembød adskillige Ulemper. Dels var den lidet plastisk, derfor vanskelig at forme, dels yderst øm- taalelig for alle Luner af Ilden. Lønnende blev derfor intet Steds Fa- brikationen af det bløde Porcellæn. Men under fyrstelig Beskyttelse opretholdtes den flere Steder længe, i Frankrig (navnlig Sèvres), Ita- lien og Spanien endog langt ud over den Tid, da det haarde Porcellæn var begyndt at gaa sin Sejrsgang over Europa, efter at Böttger havde fundet dets Hemliglied. I England, hvor man omkring det 18de Aar- hundreds Midte med Iver tilvirkede blødt Porcellæn og aldrig ret for- sonede sig med det haarde, bestræbte man sig tillige for at forbedre hint, at gøre det mere stabilt i Ilden ved at erstatte Glasset eller Frit- ten med forkalket Ben, Steatit o. L, og her skabte man sluttelig ved Hjælp af. »China-clay« (Porcellænsjord), »China-stone« (en Blanding af Feldspat og Kvarts) samt Ben-Aske en ny Slags blødt Porcellæn, det saakaldte Ben-Porcellæn (»bone china«; »China« er Englænd- ernes almindelige Ord for Porcellæn). Sammensætlige i deres Masse og Glasur efter forskellige Forhold blev de her nævnte tre Typer paa Por- cellæn — rent fraset deres Dekoration og Stil — paa forskellige Steder og til forskellige Tider af rigt varierende teknisk Natur. Som Grund- træk i deres Konsistens og Fysiognomi kan man dog i Almindelighed nævne følgende: Det naturlige, det haarde Porcellæn er blændende hvidt og saa haardt, at det ikke kan ridses med Staal, uigennemtrængeligt for Væd-