Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

3 sker, uangribeligt af Syrer. Paa skaarne Steder frembyder det con- choide Brudlinjer i Lighed med dem paa Flintesten. Det kunstige, det bløde Porcellæn, i hvilket Glas eller Fritte har været Smeltemidlet, er aldrig saa hvidt, som det haarde. Det kan rid- ses med Staal, indsuge Vædsker, angribes af Syrer og frembyder suk- keragtig kornede Brud som Følge af, at det ikke er fuldstændig »porcel- læniseret«. Ben-Porcellænet staar midtvejs mellem de to andre Typer. Det er gærne hvidere end det glasholdige bløde Porcellæn uden derfor at v ær e saa hvidt, som det haarde, og en ganske lignende Mellemstilling indtager det i Henseende til Haardhed og Uigennemtrængelighed. I Kina var det haarde Porcellæn alle Dage saa at sige det eneste kendte. Der findes ganske vist en Gruppe af delvis over- 1 askt nde let, blaamalet kinesisk Porcellæn fra K’ang Hsi-Tiden, hvil- ket amerikanske Samlere betragter som »soft paste«, og paa hvilket de ofrer enorme Summer. Men dets Særegenhed indskrænker sig til, at dets haardtbrændte, let gullige Skærv er steatit-lioldig eller begittet nied Steatit og dækket med en blyholdig — ofte krakeleret — Glasur. Det ei saaledes brændt to Gange, idet en særlig Glasurbrand har paa- fulgt den forste Biskuitbrand. I kinesisk Porcellæn er ellers — modsat det euiopæiske — Glasuren somRegel paaført, forinden nogen Brænd- ing har fundet Sted. Paa Glasur-Omraadet ligger overhovedet flere af ile Forskelle, der trods alle Bestræbelser i Europa adskiller kinesisk Porcellæn fra europæisk. Den kinesiske Porcellænsglasur, der indeholder en Blanding af Feld- spat, en stedlig Kalksten samt stedlige Vegetabiliers Aske, har — eller avde i hvert Fald tidligere —, navnlig for de sidste Ingrediensers Ved- kommende, lokale Forudsætninger. Mellem Lag af Kalken lagde man ag af visne Plantedele, i den ældre Tid Blade af Bambus og Fersken, senere vistnok Bregner, og naar disse Lag var brændte, blev deres ske opløst i Vand og blandet med Feldspaten. Det synes, som om et er den særlige Kalk og Aske, det bedste kinesiske Porcellæn skylder sin uforlignelig klare og glansmættede Glasur. Aldrig kommer naturligvis denne bedre til sin Ret end i det udeko- rerede hvide kinesiske Porcellæn, Franskmandenes blanc de Chine, i gammel 1 id i Kina kaldet pai tz’u, i vore Dage Chien yao (ikke at for- vexle med en sortglaseret Vare ved samme Navn fra Sung-Tiden). ec st kendt i Europa er dette Porcellæn i Form af Statuetter af Gud- en Kuan-yin, Fo’s Hund, Kylin og andre Guddomme i Menneske- ci Dyreskikkelse, velkendt ogsaa i Form af Røgelseskar, gennembrudte